B-10-97
Resume
Der var ret til udbetaling af adoptionstilskud, da adoptanten måtte anses for at have fast bopæl her i landet, og da barnet måtte anses for at have hjemsted her i landet. Ankestyrelsen lagde til grund, at ud fra ordlyden og formålet med § 10 b, stk. ...
Lovgrundlag
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 5, stk. 1, nr. 2, § 5, stk. 1, nr. 5, § 10b, stk. 1 og § 10b, stk. 2
Sagsfremstilling
Et ægtepar rejste den 7. juni 1995 til Kina, hvor manden skulle arbejde for sit firma. Familien bevarede i Danmark sit hus, der blev udlejet under opholdet i Kina.
Den 30. august 1995 blev familien godkendt til at adoptere et udenlandsk barn, og adoptionen skulle formidles gennem Adoption Center. På det tidspunkt boede familien fortsat i Kina.
Familien adopterede en kinesisk pige, der sammen med moderen indrejste til Danmark den 14. juli 1996, hvor de blev tilmeldt folkeregistret på en midlertidig adresse, da familiens hus fortsat var udlejet.
Den 31. juli 1996 blev der ansøgt om adoptionstilskud.
Den 1. oktober 1996 vendte også ægtefællen tilbage til Danmark, og hele familien flyttede ind i familiens hus og blev tilmeldt folkeregistret på denne adresse. Kommunen gav afslag på ansøgningen om adoptionstilskud under henvisning til, at på tidspunktet for adoptionsgodkendelsen havde familien ikke fast bopæl i Danmark.
Ankenævnet stadfæstede kommunens afslag med den begrundelse, at familien på ansøgningstidspunktet ikke havde fast bopæl i Danmark, idet tilmeldingen til folkeregistret i perioden 1. juli - 1. oktober 1996 havde været af midlertidig karakter.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kravet om fast bopæl i Danmark skal være opfyldt på tidspunktet for adoptionsgodkendelsen eller på tidspunktet for ansøgningen om adoptionstilskud, og om familien på tidspunktet for ansøgningen om adoptionstilskud kan anses for at have fast bopæl i Danmark.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse B-10-97 på retsinformation.dk →