A-5-06
Resume
En modtager af ledighedsydelse kunne revalideres til nyt fleksjob efter opsigelse fra fleksjob på grund af sygdom....
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 46, stk. 1, § 46, stk. 2 og § 74c
Sagsfremstilling
Kommunen visiterede i 2002 en yngre kvinde til et fleksjob i hendes tidligere job i en børnehave. Hun blev opsagt på grund af sygdom i 2003, hvorefter hun modtog ledighedsydelse.
Kommunen traf herefter afgørelse om at godkende hende til revalidering og etablere virksomhedspraktik, der kunne tilgodese hendes skånebehov.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og fandt revalidering nødvendig for at bringe hende tilbage til arbejdsmarkedet i fleksjob og gøre hende i stand til at forsørge sig selv.
Klager anførte, at hun ikke med sit dårlige helbred kunne varetage kontormæssige funktioner, og at det forekom besynderligt, at hun skulle revalideres til et fleksjob, når hun var ophørt i et tidligere fleksjob på grund af helbreddet.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kommunens pligt til - i forbindelse med udbetaling af ledighedsydelse - at give tilbud, der kan forbedre den lediges muligheder for at få et nyt fleksjob.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-5-06 på retsinformation.dk →