A-4-07

En ung kvinde havde afbrudt sin uddannelse og kom under psykiatrisk behandling for spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse og panikangst.

Hun modtog kontanthjælp, og efter en periode blev hun aktiveret. Efter 6 måneder meddelte kommunen, at kontanthjælpen ville blive nedsat. Afgørelsen var begrundet med, at kvinden havde været aktiveret i 6 måneder, og at hun ikke var omfattet af persongruppen i aktivlovens § 25 f, stk. 3.

Nævnet tiltrådte afgørelsen om nedsættelsen af kontanthjælpen, men hjemviste sagen til vurdering af, om der var ret til behovsbestemt tillæg.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden havde en psykisk lidelse, at aktiveringen blev gennemført med støtte, og at hun efter hospitalets vurdering ikke ville blive i stand til at påtage sig deltids- eller fuldtidsarbejde indenfor f.eks. det næste halve år. Nævnet lagde endvidere vægt på at eventuel deltagelse i HF forudsatte særlige vilkår.

Kommunen klagede over afgørelsen og anførte, at kvinden ikke var omfattet af personkredsen, idet hun ikke kunne betegnes som en svag eller sentudviklet ung. Kommunen henviste til bemærkningerne til bestemmelsen og anførte, at personer, der havde almindelige uddannelsesmæssige forudsætninger, men helbredsproblemer, ikke tilhørte målgruppen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken personkreds, der var omfattet af aktivlovens § 25 f, stk. 3, og således kunne søge om behovsbestemt tillæg.