A-29-04

Fra den 1. december 2003 havde ansøgeren fået bevilget ledighedsydelse.

Fra den 1. september 2003 fik han bevilget en ydelse fra sin pensionskasses bistandsfond med 6.000 kr. pr. måned. Det blev fra pensionskassen oplyst, at ydelsen efter en konkret vurdering kunne bevilges til et medlem, der midlertidigt havde et indtægtstab i forbindelse med sygdom. Ydelsen kunne normalt højst ydes i 2 år, men kunne ved ledighedsydelse forlænges.

Kommunen fandt, at bistandsfondsydelsen skulle fradrages fuldt ud i ledighedsydelsen.

Det sociale nævn gav ansøgeren delvist medhold i klagen, men vurderede, at ydelsen var omfattet af § 7 i bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001, således at der ikke skulle ske fuldt fradrag, men at fradraget skulle ske efter forholdet mellem arbejdstid i ugen og 37 timer. Hvis arbejdstiden ikke kunne dokumenteres, skulle denne beregnes ved omregning af nettoindtægten med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ansøgerens fagforbund klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ydelsen ikke var en arbejdsindtægt eller erstattede en arbejdsindtægt.

Ankestyrelsen behandlede sagen i principielt møde for at afklare, hvorvidt en bistandsfondsydelse var en ydelse af en sådan art, at den var omfattet af § 7, eller af § 12 i bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001.