A-24-04

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne gives økonomisk hjælp til fysioterapibehandlinger efter aktivlovens § 82. Ankestyrelsen tog udgangspunkt i bemærkningerne til § 80 (den senere § 82) i lovforslaget om aktivloven, hvoraf det fremgik, at der ikke kunne ydes hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen havde indtægter eller formue, som kunne dække behovet. Det fremgik samtidig, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren havde mulighed for selv at betale en del af udgiften. Disse bemærkninger var gentaget i Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik under pkt. 408. Ankestyrelsen fandt derfor, at det måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en formue var til hinder for, at der kunne ydes hjælp efter § 82. Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at aktivlovens § 14, stk. 1 efter sin placering i lovens kapitel 4 kun fandt anvendelse på løbende forsørgelsesydelse efter aktivloven, og at den derfor ikke kunne anvendes på bevilling af hjælp efter kapitel 10. Ankestyrelsen lagde desuden lagt vægt på, at det fremgik af 2. rapport fra 1996 fra Kontanthjælpsudvalget af 1994 under pkt. 3.3.5. , at Vedrørende formuens betydning i forhold til trangsbestemte ydelser efter kap. 11 bemærkes, at § 39 (nugældende § 14 i aktivloven) efter sin placering kun finder anvendelse på løbende hjælp efter kap. 9. En eventuel formue har dog også betydning ved tildelingen af ydelser efter kap. 11 (nugældende kapitel 10, herunder § 82, i aktivloven), jf. kriteriet ikke selv har midler. Heri indgår også opsparede midler og eventuelle andre formuegoder. Ankestyrelsen fandt derfor, at aktierne skulle indgå i bedømmelsen af, om hun havde økonomisk mulighed for at betale udgifterne til fysioterapi. Ankestyrelsen lagde den forbindelse vægt på, at aktier måtte betragtes som en formue i aktivlovens forstand.