A-23-04

Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde en søn født i 1986, som hun havde samvær med i visse week-end og i ferier. Ansøger var gift med en anden end sønnens far.

Kommunen gav afslag på hjælp til samvær med den begrundelse, at ansøgeren i en periode havde vidst, at hun skulle holde ferie med sønnen i og desuagtet flyttet fra en rimelig bolig med heraf følgende udgifter.

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet vurdering og afgørelse.

Begrundelse var, at kommunens afgørelser af 16. juli og 19. august 2003 (genvurderingen) var i strid med SM O-66-94 og reglerne i forvaltningslovens §§ 22 og 24 om begrundelse.

Kommunen havde ikke været berettiget til at medtage ægtefællens indtægt ved beregningen af ansøgers behov for hjælp

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at ægtefæller ikke har forsørgelsespligt over for hinandens særbørn.

Ved den fornyede gennemgang af sagen skulle kommunen alene medtage ansøgers indtægter og foretage fradrag for hendes udgifter, herunder halvdelen af fællesudgifterne.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at ægtefællens indtægter skulle inddrages ved vurderingen af rådighedsbeløbet. Der henvistes til SM A-15-01.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at nævnet i forbindelse med sagen havde været opmærksom på SM A-15-01 og SM O-126-96, men at aktivlovens § 2 ikke sås at være inddraget i disse sager.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om begge ægtefællers økonomiske forhold skulle medtages ved vurderingen af om, ansøgeren havde behov for hjælp til udgifter ved samvær med sit særbarn.