A-21-06

J.nr.: 2000260-06

Resume

Ansøgeren havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet til ny henvendelse 5 uger senere, idet henvendelsen ikke skete inden for en rimelig frist. Der forelå heller ikke oplysninger om særlige forhold, som havde forhindret ham i at kontak...

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 11, stk. 1, § 11, stk. 2 og § 11, stk. 5

Sagsfremstilling

En mand søgte kommunen om kontanthjælp den 7. december 2005. Her fik han udleveret et ansøgningsskema og fik tid til et møde den 16. december 2005 med henblik på fremlæggelse af den nødvendige dokumentation, så ansøgningen kunne behandles.

Ansøgeren udeblev fra mødet den 16. december 2005 og henvendte sig først til kommunen igen den 11. januar 2006. Udeblivelsen blev begrundet med, at han ikke havde fået skaffet de nødvendige papirer og på grund af psykiske problemer ikke havde henvendt sig herom.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp i perioden fra den 7. december 2005 til den 10. januar 2006 med den begrundelse, at ansøgeren ikke var kommet til det aftalte møde den 16. december 2005 og ikke havde henvendt sig til forvaltningen med oplysning om årsagen til udeblivelsen eller med henblik på at få lavet en anden aftale.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at ansøgeren havde henvendt sig til kommunen igen inden for en rimelig frist. Nævnet lagde vægt på, at kommunen i den mellemliggende periode havde haft lukket nogle dage på grund af helligdage. Nævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens oplysninger om, at han ikke havde fulgt ansøgningen op tidligere, da han i den pågældende periode havde været depressiv, hvilket kommunen ikke havde anfægtet.

Afgørelsen blev anket af kommunen.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM O-81-98 om, fra hvilket tidspunkt der kan ydes kontanthjælp efter ansøgning herom.

Afgørelse

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at henvendelsen til kommunen den 11. januar 2006 ikke skete inden for en rimelig frist, og at der ikke var oplysninger om særlige forhold, der havde forhindret ham i at kontakte forvaltningen på et tidligere tidspunkt. Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at ansøgning om kontanthjælp blev indgivet den 7. december 2005, hvor der blev udleveret et ansøgningsskema. Efter aktivlovens § 11, stk. 5, har en ansøger pligt til at bidrage med oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren har ret til. Loven indeholdt ingen tidsfrist for, hvornår ansøgningsskema og den nødvendige dokumentation skulle indleveres til kommunen, hvis retten til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet skulle bevares. Det måtte derfor bero på en konkret, skønsmæssig vurdering, hvad der kunne anses for en rimelig frist. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren først henvendte sig til kommunen igen 5 uger efter ansøgningstidspunktet. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde aftalt et møde hos kommunen den 16. december 2005, som han udeblev fra. Den omstændighed, at ansøgeren i den mellemliggende periode havde haft psykiske problemer, og at der havde været helligdage, kunne ikke tillægges afgørende betydning for afgørelsen i forhold til den tid, der gik, inden ny henvendelse til kommunen.

Nøgleord

KontanthjælpRimelig fristOpfølgningAnsøgningstidspunkt

Relaterede afgørelser

A-24-05

Kommunen kunne ikke give ansøger afslag på kontanthjælp alene med henvisning til, at hun kunne søge om optagelse på en produktionsskole og dermed blive forsørget via skoleydelse....

41-16

Når kommunen sanktionerer en borger efter aktivlovens § 39, skal kommunen angive, hvilken bestemmelse i § 39, der sanktioneres efter. Kommunen kan sanktionere borgeren efter aktivlovens § 39, nr. 8, hvis - borgeren ikke har registreret jobsøgningsakt...

A-7-06

En kvinde var ikke berettiget til supplerende kontanthjælp til sine barselsdagpenge, idet hun ikke havde været ude for ændringer i sine forhold. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvindens barsel måtte betragtes som en afbrydelse af hendes uddannelsesfo...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse A-21-06 på retsinformation.dk →