A-21-06
Resume
Ansøgeren havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet til ny henvendelse 5 uger senere, idet henvendelsen ikke skete inden for en rimelig frist. Der forelå heller ikke oplysninger om særlige forhold, som havde forhindret ham i at kontak...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 11, stk. 1, § 11, stk. 2 og § 11, stk. 5
Sagsfremstilling
En mand søgte kommunen om kontanthjælp den 7. december 2005. Her fik han udleveret et ansøgningsskema og fik tid til et møde den 16. december 2005 med henblik på fremlæggelse af den nødvendige dokumentation, så ansøgningen kunne behandles.
Ansøgeren udeblev fra mødet den 16. december 2005 og henvendte sig først til kommunen igen den 11. januar 2006. Udeblivelsen blev begrundet med, at han ikke havde fået skaffet de nødvendige papirer og på grund af psykiske problemer ikke havde henvendt sig herom.
Kommunen gav afslag på kontanthjælp i perioden fra den 7. december 2005 til den 10. januar 2006 med den begrundelse, at ansøgeren ikke var kommet til det aftalte møde den 16. december 2005 og ikke havde henvendt sig til forvaltningen med oplysning om årsagen til udeblivelsen eller med henblik på at få lavet en anden aftale.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at ansøgeren havde henvendt sig til kommunen igen inden for en rimelig frist. Nævnet lagde vægt på, at kommunen i den mellemliggende periode havde haft lukket nogle dage på grund af helligdage. Nævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens oplysninger om, at han ikke havde fulgt ansøgningen op tidligere, da han i den pågældende periode havde været depressiv, hvilket kommunen ikke havde anfægtet.
Afgørelsen blev anket af kommunen.
Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM O-81-98 om, fra hvilket tidspunkt der kan ydes kontanthjælp efter ansøgning herom.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-21-06 på retsinformation.dk →