A-21-03
Resume
Kommunen havde pligt til at udbetale kontanthjælp til ansøger fra henvendelsestidspunktet, da kommunen ikke havde givet et eller flere konkrete tilbud om aktivering, og således ikke kunne give afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at ansøger ha...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 13, stk. 2
Sagsfremstilling
En 18-årig pige fik afslag på kontanthjælp under henvisning til, at hun ikke, som hun blev henvist til af kommunen, søgte optagelse på 4 produktionsskoler. Hun havde tidligere været på produktionsskole ét år, og yderligere ophold krævede dispensation. Hun havde søgt optagelse på Pædagogisk Grunduddannelse, men blev ikke optaget på grund af for lidt erhvervserfaring. Da hun søgte kommunen om hjælp stod hun for at miste sit arbejde, fordi hun fyldte 18 år og ikke længere kunne være ansat som ungarbejder.
De 2 første gange hun bestilte tid hos en sagsbehandler, aflyste sagsbehandleren aftalen under henvisning til, at kommunen alligevel ikke kunne hjælpe hende, og at hun blot kunne søge optagelse på produktionsskole.
Pigen og hendes moder mente ikke, at endnu et års ophold på produktionsskole ville give den efterspurgte erhvervserfaring til Pædagogisk Grunduddannelse, og pigen søgte derfor uopfordret stillinger i alle institutioner i kommunen og nabokommunen, uden at det lykkedes hende at få job.
Efterfølgende viste det sig, at der kun var plads på én af produktionsskolerne, og på denne skole var der stofmisbrugere, som pigens moder tidligere havde brugt mange ressourcer på at få datteren væk fra.
Det lykkedes pigen selv at skaffe sig en aktiveringsplads i en børnehave.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kommunens forpligtelse til at anvise et eller flere konkrete tilbud om aktivering, herunder påbegyndelse af egentlig sagsbehandling med henblik på afklaring af ønsker og muligheder.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-21-03 på retsinformation.dk →