A-19-07
Resume
En varetægtsfængslet havde ret til hjælp til bevarelse af boligen, uanset at varetægtsfængslingen havde varet i mere end 6 måneder....
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 29, stk. 1, nr. 2
Sagsfremstilling
En kommune traf afgørelse om at stoppe betalingen af halvdelen af huslejen til en mand, der havde været varetægtsfængslet i mere end 8 måneder. Kommunen begrundede afgørelsen med, at kommunen ifølge bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf eller arresthuse havde pligt til efter 6 måneder at foretage en vurdering af, om boligudgiften fortsat kunne anses for rimelig og skulle bevares.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at den varetægtsfængslede var berettiget til hjælp til betalingen af halvdelen af huslejen.
Nævnet lagde vægt på, at den varetægtsfængslede på afgørelsestidspunktet fortsat afventede dom i sagen.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at boligudgiften på omkring 4.500 kr. ikke fandtes urimelig, idet husstanden også omfattede den varetægtsfængsledes hustru.
Kommunen anførte i klagen, at der ifølge bekendtgørelsen skulle foretages en vurdering efter 6 måneders fængsel, uanset hvilken type fængsel der var tale om.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betingelserne for hjælp til bevarelse af boligen under varetægtsfængslingen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-19-07 på retsinformation.dk →