A-14-06
Resume
Ankestyrelsen fandt, at en ansøger kunne være berettiget til hjælp til enkeltudgifter i perioden mellem ansøgningen om hjælp og kommunens udbetaling af ledighedsydelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på tidspunktet for sin ansøgning havde væ...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 11 og § 81
Sagsfremstilling
En ansøger søgte om økonomisk hjælp til at holde jul for samt til medicinudgifter.
Han havde frem til december 2004 modtaget sygedagpenge i et fleksjob. Han modtog den sidste sygedagpengeydelse i begyndelsen af december 2004. Pr. 1. januar 2005 fik han udbetalt bagudbetalt ledighedsydelse.
Kommunen bevilgede hjælp til medicinudgifter, men gav afslag på at yde hjælp til at holde jul for. Som begrundelse for afslaget anførte kommunen, at ansøger ikke opfyldte betingelserne i aktivlovens § 81.
Afgørelsen blev påklaget til det sociale nævn.
Nævnet hjemviste sagen til fornyet vurdering og afgørelse i kommunen.
Begrundelsen var, at kommunen ikke havde foretaget en konkret individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold og behov for hjælp, herunder om han var uden midler til sit og familiens underhold, og om der skulle ydes hjælp mod tilbagebetaling.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
Kommunen anførte, at personer, der overgik fra sygedagpenge til ledighedsydelse, måtte indrette deres økonomi på, at de overgik fra 14 dages til månedsvis udbetaling. Der var efter kommunens opfattelse tale om et likviditetsproblem, som ikke skulle løses af det offentlige.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne gives afslag på kontanthjælp ved overgang fra sygedagpenge til ledighedsydelse, når sygedagpengene ikke blev ydet for en måned, og ledighedsydelsen var bagudbetalt, således at der opstod et likviditetsproblem.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-14-06 på retsinformation.dk →