A-14-03

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke mod borgerens ønske kunne beslutte, på hvilken måde ledighedsydelsen skulle udbetales. Ledighedsydelse var således efter Ankestyrelsens opfattelse ikke omfattet af anvendelsesområdet for aktivlovens § 90, stk. 1. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen efter aktivlovens § 90, stk. 1 undtagelsesvis kan udbetale hjælpen på anden måde, herunder i kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ved udtrykket hjælpen i § 90, stk. 1 må forstås hjælp efter reglerne i aktivlovens kapitel 4 (kontanthjælp, starthjælp) og kapitel 10 (enkeltydelser). Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til lovforslaget om aktivloven fremgår, at der med den gældende formulering (af § 90) alene tilsigtedes en redaktionel ændring. Anvendelsesområdet for § 90 måtte derfor antages at være identisk med anvendelsesområdet for den tidligere gældende § 49 i bistandsloven. Ifølge denne bestemmelse omfattede administrationshjemlen hjælp efter bestemmelserne i afsnit III i bistandsloven. Dette skulle sammenholdes med, at reglerne om ledighedsydelse indsattes i et selvstændigt afsnit III a i bistandsloven. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.