Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 23
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1666 af 28.12.2017
Er pakkerejsen mangelfuld, kan den rejsende kræve, at rejsearrangøren afhjælper manglen, medmindre dette er umuligt eller vil påføre rejsearrangøren uforholdsmæssige omkostninger under hensyn til manglens omfang og de berørte rejseydelsers værdi.
Stk. 2. Kan den rejsende kræve afhjælpning efter stk. 1, og afhjælper rejsearrangøren ikke manglen inden for en rimelig frist fastsat af den rejsende, kan den rejsende selv afhjælpe manglen og kræve nødvendige udgifter til afhjælpningen refunderet. Den rejsende kan undlade at fastsætte en frist, hvis rejsearrangøren nægter at afhjælpe manglen, eller hvis øjeblikkelig afhjælpning er påkrævet.
Stk. 3. Kan afhjælpning ikke kræves, jf. stk. 1, har den rejsende ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen eller efter omstændighederne erstatning i henhold til §§ 27-31.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 23". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 23". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.