Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 38

Lovtekst – § 38

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 321 af 6.4.2016

Kulturministeren fører tilsyn med kollektiv forvaltnings-organisationer omfattet af denne lov på de områder, der ikke henhører under Ophavsretslicensnævnets kompetence.

Stk. 2. Anmoder kulturministeren en kollektiv forvaltnings-organisation om oplysninger om dens virksomhed, skal kollektiv forvaltnings-organisationen udlevere de i anmodningen angivne oplysninger inden for rimelig tid.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en kollektiv forvaltnings-organisations medlemsorganisationer, i det omfang medlemsorganisationerne er omfattet af denne lov, jf. § 1, stk. 6 og 7.

Stk. 4. Kulturministeren kan ved grove eller gentagne overtrædelser af denne lovs bestemmelser helt eller delvis ophæve en godkendelse meddelt i medfør af § 38, stk. 5, § 39, stk. 3, § 50, stk. 4, § 66 b, stk. 3, § 68, stk. 2, eller § 75 a i lov om ophavsret.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 38". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel