Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 23

Lovtekst – § 23

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 321 af 6.4.2016

En kollektiv forvaltnings-organisation skal udarbejde og offentliggøre en årlig gennemsigtighedsrapport for hvert regnskabsår senest 8 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår.

Stk. 2. Kollektiv forvaltnings-organisationen offentliggør på sin hjemmeside den årlige gennemsigtighedsrapport, som skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i mindst 5 år.

Stk. 3. Den årlige gennemsigtighedsrapport skal indeholde de i bilag 1 fastsatte oplysninger.

Stk. 4. Gennemsigtighedsrapporten skal indeholde en delrapport om anvendelsen af de fradrag, der foretages med henblik på sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Delrapporten skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 1, punkt 3.

Stk. 5. De regnskabsmæssige oplysninger i den årlige gennemsigtighedsrapport skal revideres af en eller flere revisorer, der er godkendt hertil i henhold til revisorloven.

Stk. 6. Revisionspåtegningen inklusive eventuelle forbehold i tilknytning hertil skal gengives ubeskåret i gennemsigtighedsrapporten.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på en kollektiv forvaltnings-organisations medlemsorganisationer, i det omfang medlemsorganisationerne er ansvarlige for udarbejdelse af gennemsigtighedsrapporten, jf. § 24. Gennemsigtighedsrapporter, som udarbejdes af medlemsorganisationerne, skal offentliggøres i mindst 5 år på medlemsorganisationens hjemmeside, medmindre medlemsorganisationen ikke har en hjemmeside, og på kollektiv forvaltnings-organisationens hjemmeside.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 23". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel