Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 1

Lovtekst – § 1

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 321 af 6.4.2016

Denne lov finder med undtagelse af kapitel 7 anvendelse på alle kollektiv forvaltnings-organisationer, der er etableret i Danmark.

Stk. 2. Kapitel 7 finder anvendelse på kollektiv forvaltnings-organisationer, der er etableret i Danmark, og som forvalter rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse på et multiterritorialt grundlag.

Stk. 3. De relevante bestemmelser i denne lov finder anvendelse på enheder, der er etableret i Danmark, og som direkte eller indirekte ejes eller helt eller delvis kontrolleres af en kollektiv forvaltnings-organisation, forudsat at sådanne enheder udfører aktiviteter, som, i tilfælde af at de blev udført af en kollektiv forvaltnings-organisation, ville være omfattet af denne lov.

Stk. 4. §§ 19 og 21, § 22, nr. 1-3 og 5-7, og §§ 38 og 39 finder anvendelse på alle uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.

Stk. 5. Stk. 1-3, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på alle kollektiv forvaltnings-organisationer, der er etableret uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men som er aktive i Danmark, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på alle uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men som er aktive i Danmark.

Stk. 6. Træffer en kollektiv forvaltnings-organisation i sine vedtægter beslutning om, at en medlemsorganisation skal fordele skyldige beløb til rettighedshaverne, jf. § 24, finder bestemmelserne i kapitel 3 og § 18, stk. 4, § 19, stk. 3, og §§ 38 og 39 anvendelse på medlemsorganisationen. Medlemsorganisationen skal i den forbindelse sikre, at rettighedshaverne får mulighed for at træffe beslutning om anvendelsen af rettighedsvederlagene på de områder, som er nævnt i § 6, stk. 5, nr. 1-6.

Stk. 7. Træffer en kollektiv forvaltnings-organisation i sine vedtægter beslutning om, at en medlemsorganisation skal udarbejde en gennemsigtighedsrapport, jf. § 24, finder § 23 og §§ 38 og 39 anvendelse på medlemsorganisationen. Medlemsorganisationen skal i den forbindelse sikre, at rettighedshaverne får mulighed for at godkende gennemsigtighedsrapporten.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 1". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel