Lov om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger § 2
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 716 af 26.6.2014
For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.
1) Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
2) Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner.
3) Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje.
4) Bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, jf. stk. 6.
Stk. 2. Klimarådet bidrager med uafhængig rådgivning m.v. om omstillingen til et lavemissionssamfund og har følgende hovedopgaver:
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefalinger vedrørende særlige, højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens formål.
Stk. 4. Klimarådet skal mindst en gang årligt fremsende og offentliggøre anbefalinger til klima-, energi- og bygningsministeren om klimaindsatsen, jf. stk. 2 og 3, så denne kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og videnskabens anbefalinger om den nødvendige klimaindsats.
Stk. 5. Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde, herunder etablere ekspertbaserede ad hoc-udvalg, når rådet ikke selv besidder den nødvendige sagkundskab, ligesom rådet vil kunne få udarbejdet eksterne analyser m.v.
Stk. 6. Til brug for Klimarådets arbejde med at høre og inddrage relevante parter m.v. i medfør af stk. 2, nr. 4, etablerer Klimarådet en interessentgruppe med repræsentanter fra relevante interesseorganisationer, brancheforeninger, virksomheder, ngo’er, kommuner, regioner m.v.
Stk. 7. Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver.
Stk. 8. Klimarådet fastsætter en forretningsorden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 2". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 2". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.