Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 19

Lovtekst – § 19

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 492 af 13.5.2010

Klagenævnet for Udbud kan pålægge en ordregiver, som er en del af den offentlige forvaltning, og som ikke er etableret på privatretligt grundlag, en økonomisk sanktion, når Klagenævnet for Udbud ikke erklærer hele kontrakten for uden virkning, jf. § 18, stk. 3.

1) indgået i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1,

2) indgået i en periode, hvor en klage har opsættende virkning, jf. § 12,

3) indgået i strid med de fællesskabsretlige udbudsregler uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. § 17, stk. 1, nr. 1,

4) indgået i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, i en periode, hvor en klage har opsættende virkning, jf. § 12, og ordregiveren samtidig har overtrådt de fællesskabsretlige udbudsregler på en måde, der har påvirket klagerens mulighed for at få tildelt kontrakten, jf. § 17, stk. 1, nr. 2,

5) baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen og ordregiveren i forbindelse hermed har overtrådt udbudsdirektivet og den anslåede kontraktværdi svarer til eller overstiger tærskelværdien fastsat i disse regler, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, eller

6) baseret på et dynamisk indkøbssystem og ordregiveren i forbindelse hermed har overtrådt udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet og den anslåede kontraktværdi svarer til eller overstiger tærskelværdien fastsat i disse regler, jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. En økonomisk sanktion kan pålægges en ordregiver, der er omfattet af stk. 1, når denne har indgået en kontrakt, der er omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, og kontrakten er

Stk. 3. En økonomisk sanktion efter stk. 1 og 2 kan pålægges, selv om overtrædelsen hverken kan tilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 4. Den økonomiske sanktion skal indbetales til Konkurrencestyrelsen senest 8 uger efter datoen for Klagenævnet for Udbuds afgørelse, medmindre Klagenævnet for Udbuds afgørelse er indbragt for domstolene.

Stk. 5. Er den økonomiske sanktion ikke indbetalt inden for den i stk. 4 angivne frist, og er sagen ikke indbragt for domstolene, inddriver Konkurrencestyrelsen sanktionen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 19". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel