Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 4

Lovtekst – § 4

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 58 af 31.1.2018

Fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de indberettede oplysninger m.v., jf. § 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Forud for underretningen af arbejdsgiveren efter stk. 1 skal fonden undersøge, om arbejdsgiveren har foretaget fuldstændig indberetning for alle lønmodtagere. Identificerer fonden lønmodtagere, for hvilke der må antages ikke at være indberettet oplysninger om tilgodehavende feriemidler, foretager fonden høring af arbejdsgiveren og lønmodtageren over den manglende indberetning.

Stk. 3. En lønmodtager, der er uenig i en opgørelse efter § 3, skal gøre indsigelse til arbejdsgiveren senest den 30. juni 2025. Ved orientering af fonden om indsigelsen skal lønmodtageren dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller dokumentere, at lønmodtageren har foretaget de nævnte skridt i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 4". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel