Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven (Indførelse af godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde, fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v.) »§ 83 a.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 369 af 2.4.2023
Beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, jf. § 3, kan ved vurderingsterminen pr. 1. marts 2021 i følgende tilfælde træffes uafhængigt af vurderingen:
1) Hvis en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig eller erhverv efter denne lov.
2) Hvis en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som ejerbolig, vurderes som en landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov.
Stk. 2. En beslutning, der i medfør af stk. 1 træffes uafhængigt af vurderingen, er en selvstændig afgørelse, der skal meddeles den eller dem, der ifølge et autoritativt register ejede ejendommen den 1. marts 2021, og den eller dem, der ifølge et autoritativt register måtte have erhvervet ejendommen efter den 1. marts 2021. Inddragelsen af ejendommens ejer ved afgørelsen sikres ved en agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20. Klage over afgørelsen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 6 uger efter datering af afgørelsen.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 11. april 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. maj 2023.
Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning for pant anmeldt til tinglysning fra og med den 1. maj 2023.
Stk. 4. Udskiftes et olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr i perioden fra og med den 1. maj 2023 til og med den 31. oktober 2023 og før tidspunktet for anmeldelse af pant til tinglysning til sikkerhed for lån til udskiftningen, kan der opnås godtgørelse af afgift ved den efterfølgende tinglysning af dette pant, hvis betingelserne for godtgørelse i tinglysningsafgiftslovens § 25 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, er opfyldt, uanset at pantet tinglyses, efter at udskiftningen er foretaget. Ved godtgørelse efter 1. pkt. skal pantsætteren til brug for kontrollen efter tinglysningsafgiftslovens § 26 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen udlevere en BBR-udskrift, hvoraf det fremgår, at der har været et olie- eller gasfyr på ejendommen, og som er dateret, før udskiftningen er foretaget, men dog tidligst er dateret den 1. maj 2023. Hvis anmodning om godtgørelse efter 1. pkt. sker efter tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal BBR-udskriften, jf. 2. pkt., medsendes anmodningen.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "»§ 83 a.". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "»§ 83 a.". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.