Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.)
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1130 af 13.9.2018
I lov nr. 1195 af 14. november 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) foretages følgende ændring:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 7, § 8, nr. 1, og § 13, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 13, nr. 2-5.
Stk. 4. Loven har virkning fra og med den 1. juli 2018, jf. dog stk. 5-9.
Stk. 5. § 1, nr. 8, har virkning for indkomståret 2018 eller senere indkomstår.
Stk. 6. § 1, nr. 10 og 11, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Stk. 7. § 5, nr. 10 og 11, har virkning for indkomståret 2015 og senere.
Stk. 8. § 8, nr. 2, har virkning for indkøb foretaget fra og med den 1. november 2011.
Stk. 9. § 10, nr. 3 og 9, har virkning fra og med den 1. juli 2017. Den skattepligtige kan dog vælge, at § 10, nr. 3 og 9, først skal have virkning for beløb, der modtages den 1. januar 2019 eller senere. For beløb modtaget fra og med den 1. juli 2017 til og med den 31. december 2017 foretages valget ved indgivelse af en anmodning om ændring af ansættelsen for indkomståret 2017 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, mens valget for beløb modtaget fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2018 foretages ved indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret 2018.
Stk. 1. En pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, den 1. juli 2018, og som opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, den 30. juni 2018, skal for ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere, anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. For ejendomme, hvor selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anvendelse, anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Stk. 2. For et pensionsinstitut, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og som vælger at anmode om genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningsloven, vil selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, have virkning fra og med det indkomstår, som pensionsinstituttet anmoder om genoptagelse for. For ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, skal pensionsinstituttet anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af dette indkomstår. § 15, stk. 6, finder ikke anvendelse, hvis der er sket beskatning efter denne bestemmelse. For ejendomme anskaffet før det indkomstår, som beskattes efter selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.
Stk. 3. For et pensionsinstitut, der har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018, og som opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og som vælger at anmode om genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningsloven, vil selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, have virkning fra og med det indkomstår, som pensionsinstituttet anmoder om genoptagelse for. For ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, skal pensionsinstituttet anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af dette indkomstår. For ejendomme anskaffet før det indkomstår, som beskattes efter selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.
Stk. 1. For biler nævnt i brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1, hvor der foreligger en omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til det brændstofforbrug, der er fastsat efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017, anvendes i tidsrummet til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.
Stk. 2. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 1, hvor der foreligger en omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til det brændstofforbrug, der er fastsat efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017, anvendes i tidsrummet til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.
Stk. 3. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 2, hvor der foreligger en omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til det brændstofforbrug, der er fastsat efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017, anvendes i tidsrummet til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.
Stk. 4. For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden angivet i § 3, nr. 1, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018, fastsættes brændstofforbrugsafgiften efter anmodning på ny på baggrund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i § 3, nr. 1. Et eventuelt allerede opkrævet forskelsbeløb tilbagebetales til den, der er registreret som ejer af bilen i Køretøjsregisteret den 1. juli 2018.
Stk. 5. For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018, fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på ny på baggrund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2. Ved den fornyede beregning og fastsættelse af registreringsafgift anvendes bilens afgiftspligtige værdi ved første registrering i Køretøjsregisteret, og der bortses fra eventuelle efterfølgende værdiændringer. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt registreringsafgift. Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen forskelsbeløbet til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registreringen af køretøjet, alene rettes imod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.
Stk. 6. Tilbagebetalingskrav efter stk. 4 og 5 forfalder, 4 kalendermåneder efter at anmodning om fornyet fastsættelse af brændstofforbrugsafgift eller registreringsafgift er modtaget hos told- og skatteforvaltningen, dog tidligst den 30. november 2018, og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.