Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 15c

Lovtekst – § 15c

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1694 af 30.12.2024

Modregning med krav omfattet af dette kapitel har virkning fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen beslutter, at der vil blive gennemført modregning. Ved gennemførelsen af modregning som nævnt i 1. pkt. underrettes skyldneren så vidt muligt om modregningen, og modregningen er gyldig, selv om underretning ikke sker. Frister for klage over modregning som anført i 1. pkt. løber senest fra 1-årsdagen for virkningstidspunktet for modregningen.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post, anvendes den fysiske adresse, der på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister for skyldneren er registreret i told- og skatteforvaltningens opkrævningssystemer, ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse af meddelelser og afgørelser m.v. til skyldneren om modregning som nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 15c". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel