Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) § 26b
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 275 af 26.3.2020
Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.«
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1 ophæves den 1. januar 2021.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 26b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 26b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.