Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) »§ 83 b.

Lovtekst – »§ 83 b.

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1703 af 30.12.2024

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre madlavningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan vælge at tilbyde ydelsen efter stk. 1 som hjælp eller støtte til madlavning i hjemmet.

Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter stk. 1.

Stk. 5. Vurderer kommunalbestyrelsen efter gennemførelse af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a, at personen kan blive selvhjulpen i forhold til madlavning, kan kommunalbestyrelsen tilbyde et undervisningsforløb. Undervisningsforløb kan tilrettelægges som kollektive forløb.

Stk. 6. § 81 finder ikke anvendelse ved vurderingen af behovet for hjælp efter denne bestemmelse.

Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 og 5 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79 eller som hjælp efter § 83, stk. 1, nr. 2.

Stk. 8. Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde ydelsen efter stk. 1 som hjælp eller støtte til madlavning i hjemmet, har modtageren ret til selv at udpege en person til at udføre opgaverne, jf. § 94.«

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "»§ 83 b.". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel