Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)

Lovtekst –

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 754 af 14.6.2023

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 22. februar 2022, som ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

Stk. idx-0. »Pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Stk. 2. Handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er.«

Stk. 4. En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.«

Stk. 6. En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 5, så længe borgeren har ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af stk. 5 eller et botilbud omfattet af stk. 3, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.«

Stk. 8. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en borgers handlekommune, skal den af de uenige kommuner, hvor borgeren er eller senest har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), fungere som midlertidig handlekommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette handlekommune. Denne kommune vedbliver at være midlertidig handlekommune i den periode, hvor der er uenighed, uanset at borgeren, inden handlekommunen er fastlagt, er blevet bopælsregistreret i en anden kommune.«

Stk. 9. Den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Stk. 10. Den kommune, der efter stk. 3 eller 5 er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med den kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til borgeren.

Stk. 11. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der er handlekommune for borgere, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der er handlekommune i sager efter lov om sygedagpenge.

Stk. 13. Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor det ikke følger af stk. 1-10, hvilke kommune der er handlekommune for en borger på baggrund af borgerens tilknytning træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for borgeren. Ankestyrelsen kan afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.«

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel