Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 70

Lovtekst – § 70 Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 551 af 8.5.2019

Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager hjælp i form af

1) revalideringsydelse efter § 71,

2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. En revalidend modtager hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Stk. 4. Er den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.

Stk. 5. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 6. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 70". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel