Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-ningsministeriets område (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.) § 9

Lovtekst – § 9

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 739 af 31.5.2020

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrol med, at reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.

Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fysiske installationer og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektiviseringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

Stk. 3. Tilsagnsmodtageren og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller dem, der er særligt bemyndiget dertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 9". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel