Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) »§ 14.

Forsyningspligten har til formål at sikre adgang til grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til overkommelige priser.

1) En talekommunikationstjeneste på et fast sted.

2) En tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste.

3) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.

4) En udtømmende nummerfortegnelse, der indeholder samtlige numre i den samlede danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere.

1) ikke længere skal udbydes som led i forsyningspligten eller

2) ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.

1) omfanget af forsyningspligtydelser, jf. stk. 2-4, herunder de faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed,

2) omfanget af leveringspligten, jf. § 16, og om,

3) hvorvidt forsyningspligten skal gælde for forbrugere, mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og nonprofitorganisationer eller alle slutbrugere.«

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgang til følgende forsyningspligtydelser:

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved dokumenteret behov fastsætte regler om, at der fortsat skal være forsyningspligt på ydelser, der var underlagt forsyningspligt den 20. december 2018.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forsyningspligten skal omfatte andre ydelser end dem, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en eller flere alment tilgængelige forsyningspligtydelser eller dele af disse, som er fastsat i medfør af stk. 2-4,

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætter regler om

Stk. 4. Vurderer klima-, energi- og forsyningsministeren, at detailpriserne for de tjenester, som er oplistet i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, ikke er overkommelige for forbrugere med en lav indkomst eller ikke er økonomisk tilgængelige for forbrugere med særlige sociale behov, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, som sikrer, at sådanne forbrugere kan betale for en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og talekommunikationstjenester som minimum på et fast sted.«