Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) »§ 26 d.

Lovtekst – »§ 26 d.

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1538 af 13.12.2023

Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af refusions- og tilskudsordninger og bidragsopkrævninger skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om følgende:

1) Elever og lærlinge.

2) Uddannelsessøgende.

3) Ansatte.

4) Arbejdsgivere.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet og oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registeret, CVR-registeret, told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistisk, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter denne lov skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, beregnet og skyldigt bidrag, oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag, og oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "»§ 26 d.". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel