Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) § 25a
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 701 af 9.6.2018
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.
1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
3) feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
Stk. 3. Ferie med ferieydelse, som er optjent efter stk. 1 i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019, afholdes i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Anden ferie med ferieydelse optjent efter stk. 1 udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 4. En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, ikke inden den 1. september 2020 kan afholde ferien efter stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Stk. 5. En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at afholde ferien med feriedagpenge inden den 1. september 2020.
Stk. 6. Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 7. Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 25a". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 25a". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.