Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) § 25c

Lovtekst – § 25c Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 701 af 9.6.2018

En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener alene ret til ferieydelse i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019. Retten er betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet, og at der i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 er optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Ferien afholdes i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 a, stk. 1. Der kan i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere end sammenlagt 16,6 dage med feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 og ferieydelse efter stk. 1.

Stk. 3. Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieperioden efter stk. 1, 3. pkt.

Stk. 4. Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 25c". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel