Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) § 448f

Lovtekst – § 448f

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1711 af 28.12.2018

En sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller et ægteskabs beståen kan behandles her i riget, hvis

1) sagsøgte har bopæl her,

2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de seneste 2 år eller tidligere har haft bopæl her,

3) sagsøgeren er dansk statsborger og det godtgøres, at sagsøgeren på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor sagsøgeren har bopæl,

4) begge parter er danske statsborgere og sagsøgte ikke modsætter sig, at sagen behandles i Danmark, eller

5) skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de seneste 5 år.

Stk. 2. Endvidere kan en sag om separation og skilsmisse mellem to personer af samme køn behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingen af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske.

Stk. 3. En sag om omstødelse af et ægteskab eller et ægteskabs beståen kan også behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 448f". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel