Lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud) »§ 13.

Lovtekst – »§ 13.

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 2189 af 30.12.2020

Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

Stk. 2. Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Stk. 4. For en forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.«

Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder fraværets længde. Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold. Har lønmodtageren afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9.«

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "»§ 13.". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel