Lejeloven § 72

Udgifterne i §§ 65-69 opgøres i særskilte forbrugsregnskaber for følgende:

1) Varme og opvarmning af vand.

2) Køling.

3) Vand.

4) El.

5) Gas.

Stk. 2. Rabatydelser og lign. skal godskrives regnskabet.

Stk. 3. Lejerens bidrag efter §§ 65-69 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 182, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. I regnskabet for varme og opvarmning af vand og i kølingsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af henholdsvis varmeanlæg og kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal medtages i regnskabet.

Stk. 5. Udgifterne til energimærkning medtages i regnskabet for varme og opvarmning af vand som en forholdsmæssig del med lige store beløb i hvert af årene i den periode, energimærkningen er gyldig. Endvidere kan medtages en passende forrentning af udgiften til energimærkning, der ikke er dækket ved lejernes betaling efter 1. pkt. Udlejeren har pligt til at orientere lejerne om, at der er udarbejdet energimærkning i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 6. I vandregnskabet kan udlejeren medtage samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og vandafledningsafgift, i regnskabsperioden.

Stk. 7. Skal en udgift, der hidtil har været indeholdt i lejen, fremover indgå i et forbrugsregnskab, jf. stk. 1, nedsættes lejen samtidig med et beløb, der svarer til det, der var indeholdt i lejen.

§ 72 fastslår, at udlejeren er forpligtet til at opgøre og afregne lejerens betaling for varme, opvarmning af vand, køling, vand, el og gas i særskilte forbrugsregnskaber. Bestemmelserne beskriver også, hvad der skal inkluderes i hvert regnskab, hvordan rabatter håndteres, samt regler for godskrivning og orientering om energimærkning. Disse regnskaber sikrer gennemsigtighed, så lejeren præcist kan se, hvilke forbrugsudgifter han eller hun betaler for og hvordan disse beregnes. Paragraffen indeholder desuden et krav om, at hvis en udgift fremover skal opgøres særskilt – og ikke længere indgår i lejen – skal lejen reduceres tilsvarende. Historisk set har uklarhed om forbrugsafregning været en betydelig kilde til konflikter mellem lejere og udlejere, og § 72 er derfor vigtig for at beskytte begge parters rettigheder i nutidige lejeforhold.

Eksempler

• Varmeudgifter opgøres særskilt

  Udlejeren udsender hvert år et særskilt varmeregnskab til lejerne, der viser energiforbruget og lejernes andel.

• Nedsættelse af leje ved overførsel til særskilt regnskab

  Når vandforbrug fremover bliver opgjort individuelt, reduceres grundlejen med det beløb, der tidligere var indeholdt.

• Rabat skal godskrives regnskabet

  Udlejeren har opnået rabat fra forsyningsselskabet for el, denne rabat skal skrives til i lejernes forbrugsregnskab.

• •Mange tror fejlagtigt, at udlejeren bare kan lægge forbrugsposter oven i lejen uden særskilt regnskab.
• •Nogle lejere tror, at de ikke har krav på præcise oplysninger om forbruget – det er forkert.
• •Nogle udlejere antager, at rabatter og lignende ikke skal indgå – det skal de.

• § 65

  Beskriver hvilke forbrugsleverancer udlejeren kan kræve udgifter refunderet for.

• § 73

  Angiver kravene til selve forbrugsregnskabets indhold og gyldighed.

• § 79

  Regulerer konsekvenser, hvis udlejeren ikke fremsender regnskaber rettidigt.