Dette er ikke selve loven, men et folketingsdokument

Dette dokument er en del af lovens tilblivelsesproces i Folketinget og ikke den gældende lovtekst.

Forslag til Lov om behandling af personoplysninger § 27

Lovtekst – § 27

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 199913L00147 af 26.5.2000

Der må kun overføres oplysninger til et

tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt

beskyttelsesniveau, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Vurderingen af, om beskyttelsesniveauet i et

tredjeland er tilstrækkeligt, sker på grundlag af samtlige de

forhold, der har indflydelse på en overførsel, herunder navnlig

oplysningernes art, behandlingens formål og varighed, oprindelseslandet

og det endelige bestemmelsesland, samt de retsregler, regler for god

forretningsskik og sikkerhedsforanstaltninger, som gælder i

tredjelandet.

Stk. 3. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde

kan der overføres oplysninger til et tredjeland,

såfremt

1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke,

2) overførsel er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af

en aftale mellem den registrerede og den dataansvarlige eller af hensyn til

gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den

registreredes anmodning forud for indgåelse af en sådan

aftale,

3) overførsel er nødvendig af hensyn til indgåelsen

eller udførelsen af en aftale, der i den registreredes interesse er

indgået mellem den dataansvarlige og tredjemand,

4) overførsel er nødvendig eller følger af lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov for at beskytte en vigtig

samfundsmæssig interesse eller for, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares,

5) overførsel er nødvendig for at beskytte den

registreredes vitale interesser,

6) overførsel finder sted fra et register, der ifølge lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er tilgængeligt for

offentligheden eller for personer, der kan godtgøre at have en

berettiget interesse heri, i det omfang de i lovgivningen fastsatte

betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det specifikke

tilfælde,

7) overførsel er nødvendig af hensyn til forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af strafbare forhold samt

straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om

strafferetlig forfølgning eller

8) overførsel er nødvendig af hensyn til den offentlige

sikkerhed, rigets forsvar eller statens sikkerhed.

Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde

kan tilsynsmyndigheden give tilladelse til, at der overføres

oplysninger til tredjelande, som ikke opfylder stk. 1, såfremt den

dataansvarlige yder tilstrækkelige garantier for beskyttelse af de

registreredes rettigheder. Der kan fastsættes nærmere

vilkår for overførslen. Tilsynsmyndigheden underretter

Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om tilladelser meddelt

i henhold til denne bestemmelse.

Stk. 5. Reglerne i denne lov finder i øvrigt anvendelse

ved overførsel af oplysninger til tredjelande efter stk. 1, 3 og

4.

Afsnit III

Registreredes rettigheder

Kapitel 8

Oplysningspligt over for den registrerede

Stk. 2. Vurderingen af, om bes

Stk. 3. Ud over de i s

Stk. 4. Uden for de i s

Stk. 5. Reglerne i denne lov finder i øvrig

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 27". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel