Forslag til Lov om behandling af personoplysninger

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj

2000

Forslag

til

Lov om behandling af personoplysninger1)

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven gælder for behandling af personoplysninger,

som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk

databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register.

Stk. 2. Loven gælder tillige for anden ikke- elektronisk

systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter

oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i

øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan

forlanges unddraget offentligheden. Dette gælder dog ikke reglerne i

lovens kapitel 8 og 9.

Stk. 3. Loven gælder endvidere for behandling af

oplysninger om virksomheder m.v., jf. stk. 1 og 2, hvis denne behandling

udføres for kreditoplysningsbureauer. Tilsvarende gælder for

så vidt angår behandlinger, som er omfattet af § 50,

stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Kapitel 5 gælder også for behandling af

oplysninger om virksomheder m.v. , jf. stk. 1.

Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde

kan justitsministeren bestemme, at lovens regler helt eller delvis skal finde

anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som

udføres for private.

Stk. 6. Uden for de i stk. 4 nævnte tilfælde

kan vedkommende minister bestemme, at lovens regler helt eller delvis skal

finde anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som

udføres for den offentlige forvaltning.

§ 2. Regler om behandling af personoplysninger i anden

lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud

for reglerne i denne lov.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis det vil

være i strid med informations- og ytringsfriheden, jf. Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Stk. 3. Loven gælder ikke for behandlinger, som en

fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter

af rent privat karakter.

Stk. 4. Bestemmelserne i lovens kapitel 8 og 9 og §§ 35-37 og

§ 39 finder ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for

domstolene inden for det strafferetlige område. Bestemmelserne i lovens

kapitel 8 og §§ 35-37 og § 39 finder heller ikke anvendelse på

behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det

strafferetlige område.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på behandling af

oplysninger, der foretages for Folketinget og institutioner med tilknytning

dertil.

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på behandlinger,

der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på

informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede

offentliggjorte periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er

omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, eller dele heraf,

når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i

forhold til offentliggørelsen. Dog gælder bestemmelserne i

lovens §§ 41, 42 og 69.

Stk. 8. Loven gælder endvidere ikke for

informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede

offentliggjorte tekster, billeder og lydprogrammer, der omfattes af

medieansvarslovens § 1, nr. 3, eller dele heraf, når

indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold

til offentliggørelsen. Dog gælder bestemmelserne i lovens

§§ 41, 42 og 69.

Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på manuelle arkiver

over udklip fra offentliggjorte, trykte artikler, som udelukkende behandles i

journalistisk øjemed. Dog gælder bestemmelserne i lovens

§§ 41, 42 og 69.

Stk. 10. For behandling af oplysninger, som i øvrigt

udelukkende finder sted i journalistisk øjemed, gælder alene

bestemmelserne i lovens §§ 41, 42 og 69. Det samme gælder for

behandling af oplysninger, som udelukkende sker med henblik på

kunstnerisk eller litterær virksomhed.

Stk. 11. Loven gælder ikke for behandlinger, der

udføres for politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Personoplysninger:

Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk

person (den registrerede).

2) Behandling:

Enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af

elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand

for.

3) Register med personoplysninger (register):

Enhver struktureret samling af personoplysninger, der er tilgængelige

efter bestemte kriterier, hvad enten denne samling er placeret centralt,

decentralt eller er fordelt på et funktionsbestemt eller geografisk

grundlag.

4) Den dataansvarlige:

Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller

ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til

hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages

behandling af oplysninger.

5) Databehandleren:

Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller

ethvert andet organ, der behandler oplysninger på den dataansvarliges

vegne.

6) Tredjemand:

Enhver anden fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution

eller ethvert andet organ end den registrerede, den dataansvarlige,

databehandleren og de personer under den dataansvarliges eller

databehandlerens direkte myndighed, der er beføjet til at behandle

oplysninger.

7) Modtager:

Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller

ethvert andet organ, hvortil oplysningerne meddeles, uanset om der er tale om

en tredjemand. Myndigheder, som vil kunne få meddelt oplysninger som

led i en isoleret forespørgsel, betragtes ikke som modtagere.

8) Den registreredes samtykke:

Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den

registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den

pågældende selv, gøres til genstand for behandling.

9) Tredjeland:

En stat, som ikke indgår i Det Europæiske Fællesskab, og

som ikke har gennemført aftaler, der er indgået med Det

Europæiske Fællesskab, og som indeholder regler svarende til

direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger.

Kapitel 3

Lovens geografiske område

§ 4. Loven gælder for behandling af oplysninger, som

udføres for en dataansvarlig, der er etableret i Danmark, hvis

aktiviteterne finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs

område.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for den behandling, som

udføres for danske diplomatiske repræsentationer.

Stk. 3. Loven gælder også for en dataansvarlig,

som er etableret i et tredjeland, hvis

1) behandlingen af oplysninger sker under benyttelse af

hjælpemidler, der befinder sig i Danmark, medmindre

hjælpemidlerne kun benyttes med henblik på forsendelse af

oplysninger gennem Det Europæiske Fællesskabs område

eller

2) indsamling af oplysninger i Danmark sker med henblik på

behandling i et tredjeland.

Stk. 4. Dataansvarlige, som i henhold til stk. 3, nr. 1,

er omfattet af denne lov, skal udpege en repræsentant, som er etableret

i Danmark. Den registreredes mulighed for at foretage retslige skridt mod

vedkommende dataansvarlige berøres ikke heraf.

Stk. 5. Den dataansvarlige skal skriftligt underrette

Datatilsynet om, hvem der er udpeget som repræsentant, jf.

stk. 4.

Stk. 6. Loven gælder, hvis der for en

dataansvarlig, der er etableret i et andet medlemsland, behandles oplysninger

i Danmark og behandlingen ikke er omfattet af direktiv 95/46/EF af 24.

oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Loven

gælder også, hvis der for en dataansvarlig, der er etableret i en

stat, som har gennemført en aftale med Det Europæiske

Fællesskab, der indeholder regler svarende til det i 1. pkt.

nævnte direktiv, behandles oplysninger i Danmark og behandlingen ikke

er omfattet af de nævnte regler.

Afsnit II

Behandlingsregler

Kapitel 4

Behandling af oplysninger

§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god

databehandlingsskik.

Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke

være uforenelig med disse formål. Senere behandling af

oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt

øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil

oplysningerne er indsamlet.

Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante

og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til

opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de

formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges

således, at der foretages fornøden ajourføring af

oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for

at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger.

Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt

slettes eller berigtiges.

Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares

på en måde, der giver mulighed for at identificere den

registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af

hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted,

hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,

2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en

aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til

gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den

registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan

aftale,

3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,

4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes

vitale interesser,

5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave i samfundets interesse,

6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives,

har fået pålagt, eller

7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller

den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en

berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne

interesse.

Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive

oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved

markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden

virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit

udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse

med reglerne i markedsføringslovens § 6 a.

Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i

stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle

kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og

hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt.

Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller

anvendes oplysninger som nævnt i §§ 7 og 8. Justitsministeren kan

fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive

eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3.

§ 7. Der må ikke behandles oplysninger om

racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller

filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og

oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,

hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en

sådan behandling,

2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes

eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den

pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit

samtykke,

3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet

offentliggjort af den registrerede, eller

4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Stk. 3. Behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige

tilhørsforhold kan endvidere ske, hvis behandlingen er

nødvendig for overholdelsen af den dataansvarliges arbejdsretlige

forpligtelser eller specifikke rettigheder.

Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig

organisation, hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller

faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage behandling af

de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller

personer, der på grund af organisationens formål er i

regelmæssig kontakt med denne. Videregivelse af sådanne

oplysninger kan dog kun finde sted, hvis den registrerede har meddelt sit

udtrykkelige samtykke hertil eller behandlingen er omfattet af stk. 2,

nr. 2-4, eller stk. 3.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,

hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på

forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller

patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og

behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for

sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.

Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte

oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en

offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige

område.

Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan

endvidere gøres, hvis behandlingen af oplysninger sker af grunde, der

vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser.

Tilsynsmyndigheden giver tilladelse hertil. Der kan fastsættes

nærmere vilkår for behandlingen. Hvor tilladelse meddeles, giver

tilsynsmyndigheden underretning herom til Europa-Kommissionen.

Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke

føres edb-registre med oplysninger om politiske forhold, som ikke er

offentligt tilgængelige.

§ 8. For den offentlige forvaltning må der ikke

behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale

problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte,

medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens

opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke

videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til

videregivelsen,

2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,

3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en

myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe, eller

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en

persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver

inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1

nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1,

hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis

videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller

nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller

kontrolopgaver.

Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare

forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end

de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit

udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er

nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne

interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må

ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse

kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige

eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende

selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse.

Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde,

der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde sted, hvis

betingelserne i § 7 er opfyldt.

Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme

må kun føres for en offentlig myndighed.

§ 9. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,

eller § 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på

at føre retsinformationssystemer af væsentlig

samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for

førelsen af systemerne.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede oplysninger må ikke

senere behandles i andet øjemed. Det samme gælder behandling af

andre oplysninger, som alene foretages med henblik på at føre

retsinformationssystemer, jf. § 6.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan meddele nærmere

vilkår for de i stk. 1 nævnte behandlinger. Tilsvarende

gælder for de i § 6 nævnte oplysninger, som alene behandles

i forbindelse med førelsen af retsinformationssystemer.

§ 10. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,

eller § 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på

at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af

væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er

nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede oplysninger må ikke

senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i

statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. § 6.

Stk. 3. De af stk. 1 og 2 omfattede oplysninger må

kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra

tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan stille nærmere vilkår

for videregivelsen.

§ 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om

personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som

journalnummer.

Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer,

når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov,

2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil

eller

3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske

formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om

personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale

drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når

videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig

identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en

offentlig myndighed.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der

ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt

samtykke.

§ 12. Dataansvarlige, der med henblik på

markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer,

eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af

meddelelser til sådanne grupper, må kun behandle

1) oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-postadresse,

telefon- og telefaxnummer,

2) oplysninger, der indgår i erhvervsregistre, som i henhold til

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er beregnet til at informere

offentligheden, samt

3) andre oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt

samtykke dertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med

markedsføringslovens § 6 a.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,

eller § 8, må dog ikke behandles. Justitsministeren kan

fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at behandle

bestemte typer af oplysninger.

§ 13. Offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.

må ikke foretage automatisk registrering af, hvilke telefonnumre der er

foretaget opkald til fra deres telefoner. Registrering må dog ske efter

forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor

afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler herfor.

Tilsynsmyndigheden kan fastsætte nærmere vilkår for

registreringen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

andet følger af lov, eller for så vidt angår udbydere af

telenet og teletjenesters registrering af, til hvilke telefonnumre der er

foretaget opkald, enten til eget brug eller til brug ved teknisk kontrol.

§ 14. Oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan

overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i

arkivlovgivningen.

Kapitel 5

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af

oplysninger om gæld til det offentlige

§ 15. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter

bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,

eller § 8, stk. 1, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i

dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i

øvrigt.

§ 16. Oplysninger om gæld til det offentlige kan

videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov eller

2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet

der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af

en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er en betingelse, at den samlede gæld, jf.

stk. 1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter

stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2

rykkere til skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for

kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af

den forfaldne gæld.

§ 17. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse

herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst

ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal

indeholde oplysninger om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelsen vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker

inden videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås

og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

§ 18. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer

af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse

bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige

ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere

betingelser end de i § 16 nævnte er opfyldt.

Kapitel 6

Kreditoplysningsbureauer

§ 19. Den, som ønsker at drive virksomhed med

behandling af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet

og kreditværdighed med henblik på videregivelse

(kreditoplysningsbureau), skal indhente tilladelse hertil fra Datatilsynet,

inden behandlingen påbegyndes, jf. § 50, stk. 1, nr. 3.

§ 20. Kreditoplysningsbureauer må kun behandle

oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af

økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1,

og § 8, stk. 4, må ikke behandles.

Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod

kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke

behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at

forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den

pågældendes økonomiske soliditet og

kreditværdighed.

§ 21. Kreditoplysningsbureauer skal i overensstemmelse med

§ 28, stk. 1, eller § 29, stk. 1, meddele de oplysninger,

der er nævnt i disse bestemmelser, til den, der behandles oplysninger

om.

§ 22. Kreditoplysningsbureauer skal til enhver tid på

begæring af den registrerede inden 4 uger på en let

forståelig måde meddele denne indholdet af de oplysninger og

bedømmelser, som bureauet har videregivet om den

pågældende inden for de sidste 6 måneder, samt af de

øvrige oplysninger, som bureauet på tidspunktet for

begæringens fremsættelse opbevarer om den pågældende

i bearbejdet form eller på digitalt medium, herunder foreliggende

bedømmelser.

Stk. 2. Er bureauet i besiddelse af yderligere materiale om

den registrerede, skal dette samtidig meddeles den pågældende med

oplysning om materialets art samt om, at den registrerede kan få adgang

til at gennemgå det ved personlig henvendelse til bureauet.

Stk. 3. Bureauet skal endvidere give oplysning om kategorien

af modtagere af oplysningerne samt tilgængelig information om, hvorfra

de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger stammer.

Stk. 4. Den registrerede kan forlange, at bureauet giver

meddelelse som nævnt i stk. 1-3 skriftligt. Justitsministeren

fastsætter regler om betaling for skriftlige meddelelser.

§ 23. Oplysninger om økonomisk soliditet og

kreditværdighed må kun meddeles skriftligt, jf. dog § 22,

stk. 1-3. Bureauet kan dog til abonnenter meddele summariske oplysninger

mundtligt eller på lignende måde, såfremt spørgerens

navn og adresse noteres og opbevares i mindst 6 måneder.

Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer må kun

indeholde oplysninger i summarisk form og kun udsendes til personer eller

virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet.

Publikationerne må ikke indeholde oplysninger om de registreredes

personnummer.

Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun

videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er

indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5, eller hvis

oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere

end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige

erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige

skridt mod den pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt

gældssanering må dog ikke videregives. De i 1. og 2. pkt.

nævnte regler gælder tillige for videregivelse af summariske

oplysninger om skyldforhold i forbindelse med udarbejdelse af bredere

kreditbedømmelser.

Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om

enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på en sådan

måde, at oplysningerne ikke kan danne grundlag for vurderingen af

økonomisk soliditet og kreditværdighed for andre end de

pågældende enkeltpersoner.

§ 24. Oplysninger eller bedømmelser, der viser sig

urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

§ 25. Er en oplysning eller bedømmelse, der viser sig

urigtig eller vildledende, forinden blevet videregivet, skal bureauet straks

give skriftlig underretning om berigtigelsen til den registrerede og til

alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de

sidste 6 måneder, før bureauet er blevet bekendt med forholdet.

Den registrerede skal tillige have meddelelse om, hvem der har modtaget

underretning efter 1. pkt., og hvorfra oplysningen eller bedømmelsen

stammer.

§ 26. Henvendelser fra en registreret om sletning,

berigtigelse eller blokering af oplysninger eller bedømmelser, der

angives at være urigtige eller vildledende, eller om sletning af

oplysninger, der ikke må behandles, jf. § 37, stk. 1, skal snarest

og inden 4 uger efter modtagelsen besvares skriftligt af bureauet.

Stk. 2. Nægter bureauet at foretage den begærede

sletning, berigtigelse eller blokering, kan den registrerede inden 4 uger

efter modtagelsen af bureauets svar eller efter udløbet af den i

stk. 1 nævnte svarfrist indbringe spørgsmålet for

Datatilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal

foretages sletning, berigtigelse eller blokering. Bestemmelsen i § 25

gælder tilsvarende.

Stk. 3. Bureauets svar skal i de i stk. 2 nævnte

tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at indbringe

spørgsmålet for Datatilsynet og om fristen herfor.

Kapitel 7

Overførsel af oplysninger til tredjelande

§ 27. Der må kun overføres oplysninger til et

tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt

beskyttelsesniveau, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Vurderingen af, om beskyttelsesniveauet i et

tredjeland er tilstrækkeligt, sker på grundlag af samtlige de

forhold, der har indflydelse på en overførsel, herunder navnlig

oplysningernes art, behandlingens formål og varighed, oprindelseslandet

og det endelige bestemmelsesland, samt de retsregler, regler for god

forretningsskik og sikkerhedsforanstaltninger, som gælder i

tredjelandet.

Stk. 3. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde

kan der overføres oplysninger til et tredjeland,

såfremt

1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke,

2) overførsel er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af

en aftale mellem den registrerede og den dataansvarlige eller af hensyn til

gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den

registreredes anmodning forud for indgåelse af en sådan

aftale,

3) overførsel er nødvendig af hensyn til indgåelsen

eller udførelsen af en aftale, der i den registreredes interesse er

indgået mellem den dataansvarlige og tredjemand,

4) overførsel er nødvendig eller følger af lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov for at beskytte en vigtig

samfundsmæssig interesse eller for, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares,

5) overførsel er nødvendig for at beskytte den

registreredes vitale interesser,

6) overførsel finder sted fra et register, der ifølge lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov er tilgængeligt for

offentligheden eller for personer, der kan godtgøre at have en

berettiget interesse heri, i det omfang de i lovgivningen fastsatte

betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det specifikke

tilfælde,

7) overførsel er nødvendig af hensyn til forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af strafbare forhold samt

straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om

strafferetlig forfølgning eller

8) overførsel er nødvendig af hensyn til den offentlige

sikkerhed, rigets forsvar eller statens sikkerhed.

Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde

kan tilsynsmyndigheden give tilladelse til, at der overføres

oplysninger til tredjelande, som ikke opfylder stk. 1, såfremt den

dataansvarlige yder tilstrækkelige garantier for beskyttelse af de

registreredes rettigheder. Der kan fastsættes nærmere

vilkår for overførslen. Tilsynsmyndigheden underretter

Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om tilladelser meddelt

i henhold til denne bestemmelse.

Stk. 5. Reglerne i denne lov finder i øvrigt anvendelse

ved overførsel af oplysninger til tredjelande efter stk. 1, 3 og

4.

Afsnit III

Registreredes rettigheder

Kapitel 8

Oplysningspligt over for den registrerede

§ 28. Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede skal

den dataansvarlige eller dennes repræsentant give den registrerede

meddelelse om følgende:

1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.

2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er

bestemt.

3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige

omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er

nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som

f.eks.:

a) Kategorierne af modtagere.

b) Om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede

spørgsmål samt mulige følger af ikke at svare.

c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der

vedrører den registrerede.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den

registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte

oplysninger.

§ 29. Hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede,

påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved

registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til

videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af

oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om

følgende:

1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.

2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er

bestemt.

3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige

omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er

nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som

f.eks.:

a) Hvilken type oplysninger det drejer sig om.

b) Kategorierne af modtagere.

c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der

vedrører den registrerede.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den

registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger,

eller hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke,

hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er

uforholdsmæssigt vanskelig.

§ 30. Bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 29,

stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at

få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende

hensyn til private interesser, herunder hensynet til den

pågældende selv.

Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i § 28,

stk. 1, og § 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvis den

registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at

burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder

navnlig til

1) statens sikkerhed,

2) forsvaret,

3) den offentlige sikkerhed,

4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på

etiske regler for lovregulerede erhverv,

5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos

en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og

skatteanliggender, og

6) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af

midlertidig karakter, der er et led i den offentlige

myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte

områder.

Kapitel 9

Den registreredes indsigtsret

§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal

den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt

der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne

oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den

registrerede meddelelse om,

1) hvilke oplysninger der behandles,

2) behandlingens formål,

3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger

stammer.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare

begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke

besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette

den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår

afgørelsen kan forventes at foreligge.

§ 32. Bestemmelserne i § 30 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Oplysninger, der behandles for den offentlige

forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra

indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i offentlighedslovens

§ 2 samt §§ 7-11 og 14.

Stk. 3. Der er ikke ret til indsigt i oplysninger, der

behandles for domstolene, hvis oplysningerne indgår i tekst, som ikke

foreligger i endelig form. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne er

videregivet til en tredjemand. Der er ikke ret til indsigt i

voteringsprotokoller og andre referater af domstolenes rådslagning samt

materiale udarbejdet af domstolene til brug for rådslagningen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 31, stk. 1, finder ikke

anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt

øjemed, eller hvor oplysningerne kun opbevares i form af

personoplysninger i det tidsrum, som kræves for at udarbejde

statistikker.

Stk. 5. For behandling af oplysninger på det

strafferetlige område, der foretages for den offentlige forvaltning,

kan justitsministeren fastsætte undtagelser fra retten til at få

oplysninger efter § 31, stk. 1, for så vidt bestemmelsen i

§ 32, stk. 1, jf. herved § 30, må antages at

medføre, at begæringer om ret til indsigt i almindelighed

må afslås.

§ 33. En registreret person, der har fået meddelelse

efter § 31, stk. 1, har ikke krav på ny meddelelse før

6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre der godtgøres en

særlig interesse heri.

§ 34. Meddelelser i henhold til § 31, stk. 1, skal

på begæring gives skriftligt. I tilfælde, hvor hensynet til

den registrerede taler derfor, kan meddelelse dog gives i form af en mundtlig

underretning om indholdet af oplysningerne.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om

betaling for meddelelser, som gives skriftligt af private virksomheder

m.v.

Kapitel 10

Øvrige rettigheder

§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den

dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende

gøres til genstand for behandling.

Stk. 2. Hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må

behandlingen ikke længere omfatte de pågældende

oplysninger.

§ 36. Fremsætter en forbruger indsigelse herimod,

må en virksomhed ikke videregive oplysninger om den

pågældende til en anden virksomhed med henblik på

markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden

virksomhed i dette øjemed.

Stk. 2. Inden virksomheden videregiver oplysninger om en

forbruger til en anden virksomhed med henblik på markedsføring

eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette

øjemed, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt

sig henvendelser i markedsføringsøjemed. Inden oplysninger om

en forbruger, der ikke i CPR har frabedt sig sådanne henvendelser,

videregives eller anvendes som nævnt i 1. pkt., skal virksomheden

tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at

gøre indsigelse efter stk. 1. Forbrugeren skal samtidig gives adgang

til på en nem måde inden for to uger at gøre sådan

indsigelse. Oplysningerne må ikke videregives, inden fristen til at

gøre indsigelse er udløbet.

Stk. 3. Henvendelse til forbrugeren efter stk. 2 skal i

øvrigt ske i overensstemmelse med reglerne i

markedsføringslovens § 6 a og regler udstedt i medfør af

markedsføringslovens § 6 a, stk. 6.

Stk. 4. Virksomheden kan ikke kræve betaling for

behandlingen af en indsigelse.

§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere

oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende

måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i

medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning

herom.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand,

hvortil oplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er

berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret

person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis

underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt

vanskelig.

§ 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke.

§ 39. Fremsætter en registreret person indsigelse

herimod, kan den dataansvarlige ikke foranstalte, at den registrerede

undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i

øvrigt berører den pågældende i væsentlig

grad, og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandling

af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige

forhold.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,

hvis

1) den pågældende afgørelse træffes som led i

indgåelsen eller opfyldelsen af en aftale, såfremt den

registreredes anmodning om indgåelse eller opfyldelse af aftalen er

blevet efterkommet eller der findes passende foranstaltninger til at beskytte

den registreredes berettigede interesser eller

2) den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der

indeholder bestemmelser til beskyttelse af den registreredes berettigede

interesser.

Stk. 3. Den registrerede har ret til hos den dataansvarlige

snarest muligt og uden ugrundet ophold at få at vide, hvilke

beslutningsregler der ligger bag en afgørelse som nævnt i

stk. 1. § 30 finder tilsvarende anvendelse.

§ 40. Den registrerede kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed

over behandling af oplysninger vedrørende den

pågældende.

Afsnit IV

Sikkerhed

Kapitel 11

Behandlingssikkerhed

§ 41. Personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde

under den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til

oplysninger, må kun behandle disse efter instruks fra den

dataansvarlige, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte instruks må ikke

begrænse den journalistiske frihed eller være til hinder for

tilvejebringelsen af et kunstnerisk eller litterært produkt.

Stk. 3. Den dataansvarlige skal træffe de

fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod,

at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes

eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges

eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder

for databehandlere.

Stk. 4. For oplysninger, som behandles for den offentlige

forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, skal

der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller

tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i stk. 3 anførte sikkerhedsforanstaltninger.

§ 42. Når en dataansvarlig overlader en behandling af

oplysninger til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at

databehandleren kan træffe de i § 41, stk. 3-5, nævnte

tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at

dette sker.

Stk. 2. Gennemførelse af en behandling ved en

databehandler skal ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af

aftalen skal det fremgå, at databehandleren alene handler efter

instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i § 41, stk. 3-5,

ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren. Hvis

databehandleren er etableret i en anden medlemsstat, skal det fremgå af

aftalen, at de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i

lovgivningen i den medlemsstat, hvor databehandleren er etableret,

gælder for denne.

Afsnit V

Anmeldelse

Kapitel 12

Anmeldelse af behandlinger, der foretages for den

offentlige forvaltning

§ 43. Forinden iværksættelse af en behandling af

oplysninger, som foretages for den offentlige forvaltning, skal der af den

dataansvarlige eller dennes repræsentant foretages anmeldelse til

Datatilsynet, jf. dog § 44. Den dataansvarlige kan bemyndige andre

myndigheder eller private til at foretage anmeldelse på dennes

vegne.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om

følgende:

1) Navn og adresse på den dataansvarlige, dennes eventuelle

repræsentant og på en eventuel databehandler.

2) Behandlingens betegnelse og formål.

3) En generel beskrivelse af behandlingen.

4) En beskrivelse af kategorierne af registrerede og af de typer af

oplysninger, der vedrører dem.

5) Modtagere eller kategorier af modtagere, som oplysningerne kan

overføres til.

6) Påtænkte overførsler af oplysninger til

tredjelande.

7) En generel beskrivelse af de foranstaltninger, der

iværksættes af hensyn til behandlingssikkerheden.

8) Tidspunktet for påbegyndelsen af behandlingen.

9) Tidspunktet for sletning af oplysningerne.

§ 44. Behandling, som ikke omfatter oplysninger af fortrolig

karakter, er undtaget fra reglerne i § 43, jf. dog stk. 2. En

sådan behandling kan uden anmeldelse endvidere omfatte

identifikationsoplysninger, herunder personnummer, og oplysninger om betaling

til og fra en offentlig myndighed, medmindre der er tale om en behandling som

nævnt i § 45, stk. 1.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere

regler om de i stk. 1 nævnte behandlinger.

Stk. 3. Behandlinger, hvis eneste formål er at

føre et register, der i henhold til lov eller regler udstedt i

medfør af lov er beregnet til at informere offentligheden, og som er

tilgængeligt for offentligheden, er ligeledes undtaget fra reglerne i

§ 43.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at

bestemte typer af behandlinger af oplysninger undtages fra bestemmelsen i

§ 43. Det gælder dog ikke behandlinger som nævnt i

§ 45, stk. 1.

§ 45. Forinden behandling, som er omfattet af

anmeldelsespligten i § 43, iværksættes, skal Datatilsynets

udtalelse indhentes, når

1) behandlingen omfatter oplysninger, der er omfattet af § 7,

stk. 1, og § 8, stk. 1,

2) behandlingen udelukkende finder sted med henblik på at

føre retsinformationssystemer,

3) behandlingen udelukkende finder sted i videnskabeligt eller

statistisk øjemed eller

4) behandlingen omfatter sammenstilling eller samkøring af

oplysninger i kontroløjemed.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at

tilsynets udtalelse skal indhentes inden iværksættelsen af andre

end de i stk. 1 nævnte behandlinger.

§ 46. Ændringer i de i § 43, stk. 2,

nævnte oplysninger skal forud for iværksættelsen anmeldes

til tilsynet. Ændringer af mindre væsentlig betydning kan

anmeldes efterfølgende, dog senest 4 uger efter

iværksættelsen.

Stk. 2. Forinden iværksættelse af ændringer

i de i § 43, stk. 2, nævnte oplysninger i anmeldelser af

behandlinger, som er omfattet af § 45, stk. 1 eller 2, skal

tilsynets udtalelse indhentes. Ændringer af mindre væsentlig

betydning skal alene anmeldes. Anmeldelse kan ske efterfølgende, dog

senest 4 uger efter iværksættelsen.

§ 47. I tilfælde, hvor dataansvaret er henlagt til en

underordnet myndighed og tilsynet ikke kan tiltræde udførelsen

af en behandling, forelægges sagen for vedkommende minister, der

træffer afgørelse i sagen.

Stk. 2. Kan tilsynet ikke tiltræde udførelsen af

en behandling, som foretages for en kommunal myndighed, forelægges

sagen for indenrigsministeren, der træffer afgørelse i

sagen.

Kapitel 13

Anmeldelse af behandlinger, der foretages for en privat

dataansvarlig

§ 48. Forinden iværksættelse af en behandling af

oplysninger, som foretages for en privat dataansvarlig, skal der af den

dataansvarlige eller dennes repræsentant foretages anmeldelse til

Datatilsynet, jf. dog § 49.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som

fremgår af § 43, stk. 2.

§ 49. Behandling af oplysninger er, bortset fra de i

§ 50, stk. 2, angivne tilfælde, undtaget fra reglerne i

§ 48, når

1) behandlingen omfatter oplysninger om ansatte, i det omfang

behandlingen ikke omfatter oplysninger som nævnt i § 7,

stk. 1, og § 8, stk. 4,

2) behandlingen omfatter oplysninger om ansattes helbredsforhold, i det

omfang behandlingen af helbredsoplysningerne er nødvendig til

opfyldelse af bestemmelser i lov eller forskrifter fastsat i henhold til

lov,

3) behandlingen omfatter oplysninger om ansatte, hvis registrering er

nødvendig som følge af kollektiv overenskomst eller kollektiv

aftale på arbejdsmarkedet,

4) behandlingen omfatter oplysninger om kunder, leverandører

eller andre forretningsforbindelser, i det omfang behandlingen ikke omfatter

oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8,

stk. 4, eller i det omfang der ikke er tale om behandlinger som omtalt i

§ 50, stk. 1, nr. 4,

5) behandlingen foretages med henblik på udførelsen af

markedsundersøgelser, i det omfang behandlingen ikke omfatter

oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8,

stk. 4,

6) behandlingen foretages af en forening eller lignende, i det omfang

der alene behandles oplysninger om foreningens medlemmer,

7) behandlingen foretages af advokater eller revisorer som led i deres

virksomhed, i det omfang der alene behandles oplysninger vedrørende

klientforhold,

8) behandlingen foretages af læger, sygeplejersker,

tandlæger, kliniske tandteknikere, apotekere, terapiassistenter,

kiropraktorer og lignende personer med autorisation til at udøve

virksomhed inden for sundheds- og sygeplejen, i det omfang oplysningerne

alene anvendes til brug ved denne virksomhed og behandlingen af oplysningerne

ikke sker for et privat sygehus, eller

9) behandlingen foretages til brug ved en

bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere

regler om de i stk. 1 nævnte behandlinger.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at

andre typer af behandlinger undtages fra bestemmelsen i § 48. Det

gælder dog ikke behandlinger, der er omfattet af § 50,

stk. 1, medmindre behandlingerne undtages efter § 50, stk. 3.

§ 50. Forinden iværksættelse af en behandling, som

er omfattet af anmeldelsespligten i § 48, skal Datatilsynets tilladelse

indhentes, når

1) behandlingen omfatter oplysninger som nævnt i § 7,

stk. 1, og § 8, stk. 4,

2) behandlingen af oplysningerne sker med henblik på at advare

andre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en

registreret,

3) behandlingen sker med henblik på erhvervsmæssig

videregivelse af oplysninger til bedømmelse af økonomisk

soliditet og kreditværdighed,

4) behandlingen sker med henblik på erhvervsmæssig bistand

ved stillingsbesættelse eller

5) behandlingen udelukkende finder sted med henblik på at

føre retsinformationssystemer.

Stk. 2. Ved overførsel af oplysninger som nævnt i

stk. 1 til tredjelande i medfør af § 27, stk. 1, og

stk. 3, nr. 2-4, skal Datatilsynets tilladelse indhentes til

overførslen, uanset at behandlingen i øvrigt er undtaget fra

anmeldelse i medfør af § 49, stk. 1.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte undtagelser fra

bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at

der forinden iværksættelse af andre anmeldelsespligtige

behandlinger end de i stk. 1 eller 2 nævnte skal indhentes

tilladelse fra tilsynet.

Stk. 5. Tilsynet kan i forbindelse med meddelelse af

tilladelse efter stk. 1, 2 eller 4 fastsætte nærmere

vilkår for udførelsen af behandlingerne til beskyttelse af de

registreredes privatliv.

§ 51. Ændringer i de i § 48, stk. 2, jf.

§ 43, stk. 2, nævnte oplysninger skal forud for

iværksættelsen anmeldes til tilsynet. Ændringer af mindre

væsentlig betydning kan anmeldes efterfølgende, dog senest 4

uger efter iværksættelsen.

Stk. 2. Forinden iværksættelse af ændringer

i de i § 48, stk. 2, jf. § 43, stk. 2, nævnte

oplysninger i anmeldelser af behandlinger, som er omfattet af § 50,

stk. 1, 2 eller 4, skal Datatilsynets tilladelse indhentes.

Ændringer af mindre væsentlig betydning skal alene anmeldes.

Anmeldelse kan ske efterfølgende, dog senest 4 uger efter

iværksættelsen.

Kapitel 14

Anmeldelse af behandlinger, der foretages for

domstolene

§ 52. Reglerne i §§ 43-46 gælder for anmeldelse til

Domstolsstyrelsen af behandling af oplysninger, der foretages for

domstolene.

Kapitel 15

Øvrige bestemmelser

§ 53. Databehandlere, der er etableret i Danmark, og som

udøver edb-servicevirksomhed, skal forinden påbegyndelsen af

behandlingen foretage anmeldelse til Datatilsynet.

§ 54. Tilsynsmyndigheden skal føre en fortegnelse over

de behandlinger, der er anmeldt efter §§ 43, 48 og 52. Fortegnelsen, som

mindst skal indeholde de oplysninger, som er anført i § 43,

stk. 2, skal være tilgængelig for offentligheden.

Stk. 2. En dataansvarlig skal stille de i § 43,

stk. 2, nr. 1, 2 og 4-6, nævnte oplysninger om alle de

behandlinger, som udføres for vedkommende, til rådighed for

enhver, som anmoder derom.

Stk. 3. Offentlighedens adgang til indsigt i den fortegnelse,

der er nævnt i stk. 1, og de oplysninger, der er nævnt i stk. 2,

kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til forebyggelse,

opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller

afgørende hensyn til private interesser gør det

påkrævet.

Afsnit VI

Tilsyn og afsluttende bestemmelser

Kapitel 16

Datatilsynet

§ 55. Datatilsynet, der består af et råd og et

sekretariat, fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af

loven, jf. dog kapitel 17.

Stk. 2. Tilsynets daglige forretninger varetages af

sekretariatet, der ledes af en direktør.

Stk. 3. Rådet, der nedsættes af justitsministeren,

består af en formand, der er dommer, og af 6 andre medlemmer. Der kan

udnævnes stedfortrædere for medlemmerne. Medlemmerne og

stedfortræderne for disse udnævnes for 4 år.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin forretningsorden og

de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem råd og

sekretariat.

§ 56. Datatilsynet udøver sine funktioner i fuld

uafhængighed.

§ 57. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser,

cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning

for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger,

skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

§ 58. Datatilsynet påser af egen drift eller efter klage

fra en registreret, at behandlingen finder sted i overensstemmelse med loven

og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Tilsynet kan til enhver tid tilbagekalde en

afgørelse truffet i henhold til § 27, stk. 4, eller § 50, stk. 2,

jf. § 27, stk. 1, eller stk. 3, nr. 2-4, såfremt Europa-Kommissionen

træffer afgørelse om, at der ikke må ske overførsel

af oplysninger til bestemte tredjelande, eller om, at der lovligt kan ske en

sådan overførsel. Dette gælder dog kun, såfremt

tilbagekaldelsen er nødvendig for at efterleve Kommissionens

afgørelse.

§ 59. Datatilsynet kan påbyde en privat dataansvarlig at

ophøre med en behandling, der ikke må finde sted efter denne

lov, og at berigtige, slette eller blokere bestemte oplysninger, som er

omfattet af en sådan behandling.

Stk. 2. Tilsynet kan forbyde en privat dataansvarlig at

anvende en nærmere angiven fremgangsmåde i forbindelse med

behandlingen af oplysninger, hvis tilsynet finder, at den

pågældende fremgangsmåde medfører en væsentlig

risiko for, at der behandles oplysninger i strid med loven.

Stk. 3. Tilsynet kan påbyde en privat dataansvarlig at

træffe bestemte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

mod, at der behandles oplysninger, som ikke må behandles, at

oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes

eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges

eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Stk. 4. Tilsynet kan i særlige tilfælde meddele

databehandlere påbud eller forbud, jf. stk. 1-3.

§ 60. Datatilsynet træffer over for vedkommende

myndighed afgørelse i sager vedrørende § 7, stk. 7,

§ 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1,

§ 27, stk. 4, §§ 28-31, § 32, stk. 1, 2 og 4,

§§ 33-37, § 39 samt § 58, stk. 2.

Stk. 2. I andre tilfælde afgiver tilsynet udtalelser

over for den dataansvarlige myndighed.

§ 61. Datatilsynets afgørelser efter denne lov kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 62. Datatilsynet kan kræve enhver oplysning, der er af

betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et

forhold falder ind under lovens bestemmelser.

Stk. 2. Tilsynets medlemmer og personale har til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler,

hvorfra en behandling, som foretages for den offentlige forvaltning,

administreres, eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles,

samt til lokaler, hvor oplysningerne eller tekniske hjælpemidler

opbevares eller anvendes.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder tilsvarende

for behandlinger, som foretages for private dataansvarlige, i det omfang

behandlingen er omfattet af § 50.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 gælder også,

for så vidt angår den behandling, der udføres af

databehandlere som nævnt i § 53.

§ 63. Datatilsynet kan bestemme, at anmeldelser og

ansøgninger om tilladelse efter denne lov og ændringer heri kan

eller skal indgives på nærmere angiven måde.

Stk. 2. For indgivelse af følgende anmeldelser og

ansøgninger om tilladelser i henhold til denne lov betales 1.000

kr.:

1) Anmeldelse i henhold til § 48.

2) Tilladelse i henhold til § 50.

3) Anmeldelse i henhold til § 53.

Stk. 3. En anmeldelse som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 3,

anses først for indgivet, når betaling er sket. Datatilsynet kan

bestemme, at en tilladelse som nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke meddeles,

før betaling er sket.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, gælder

ikke for behandlinger, der udelukkende finder sted i videnskabeligt eller

statistisk øjemed.

Stk. 5. Såfremt en behandling både skal anmeldes

efter § 48 og tillades efter § 50, betales kun ét gebyr.

§ 64. Datatilsynet kan af egen drift eller efter anmodning fra

en anden medlemsstat påse, at en behandling af oplysninger, som finder

sted i Danmark, er lovlig, uanset at den pågældende behandling er

undergivet en anden medlemsstats lovgivning. Bestemmelserne i §§ 59 og

62 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Datatilsynet kan videregive oplysninger til

tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i det omfang, det er

nødvendigt for at påse overholdelsen af bestemmelserne i denne

lov eller af den pågældende medlemsstats

databeskyttelseslovgivning.

§ 65. Datatilsynet afgiver en årlig beretning om sin

virksomhed til Folketinget. Beretningen offentliggøres. Tilsynet kan i

øvrigt offentliggøre sine udtalelser. Bestemmelsen i § 30

finder tilsvarende anvendelse.

§ 66. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen samarbejder, i det

omfang det er nødvendigt for at opfylde deres pligter, navnlig ved at

udveksle alle relevante oplysninger.

Kapitel 17

Tilsyn med domstolene

§ 67. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med behandling af

oplysninger, der foretages for domstolene.

Stk. 2. Tilsynet omfatter behandling af oplysninger med hensyn

til domstolenes administrative forhold.

Stk. 3. For anden behandling af oplysninger træffes

afgørelse af vedkommende ret. Afgørelsen kan kæres til

højere ret. For særlige domstole, hvis afgørelser ikke

kan indbringes for højere ret, kan den i 1. pkt. nævnte

afgørelse kæres til den landsret, i hvis kreds retten er

beliggende. Kærefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er

meddelt den pågældende.

§ 68. For Domstolsstyrelsens udøvelse af tilsyn i

henhold til § 67 gælder bestemmelserne i §§ 56 og 58,

§ 62, stk. 1, 2 og 4, § 63, stk. 1, og § 66.

Domstolsstyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 2. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser eller

lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, der foretages for

domstolene, skal der indhentes en udtalelse fra Domstolsstyrelsen.

Stk. 3. Domstolsstyrelsen offentliggør en årlig

beretning om dens virksomhed.

Kapitel 18

Erstatnings- og strafansvar

§ 69. Den dataansvarlige skal erstatte skade, der er forvoldt

ved behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det

godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved

den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med

behandling af oplysninger.

§ 70. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

i forbindelse med en behandling, som udføres for private,

1) overtræder § 4, stk. 5, § 5, stk. 2-5,

§ 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 4, 5 og 7, § 9,

stk. 2, § 10, stk. 2 og 3, 1. pkt., § 11, stk. 2 og

3, § 12, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, 1.

pkt., §§ 20-25, § 26, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og

stk. 3, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1, § 29,

stk. 1, § 31, §§ 33 og 34, § 35, stk. 2, §§ 36

og 37, § 39, stk. 1 og 3, § 41, stk. 1 og 3, § 42,

§ 48, § 50, stk. 1 og 2, § 51, § 53 eller § 54,

stk. 2,

2) undlader at efterkomme Datatilsynets afgørelse efter

§ 5, stk. 1, § 7, stk. 7, § 13, stk. 1, 2.

pkt., § 26, stk. 2, 1. pkt., § 27, stk. 4, §§ 28 og

29, § 30, stk. 1, § 31, § 32, stk. 1 og 4,

§§ 33-37, § 39, § 50, stk. 2, eller § 58,

stk. 2,

3) undlader at efterkomme Datatilsynets krav efter § 62,

stk. 1,

4) hindrer Datatilsynet i at få adgang efter § 62,

stk. 3 og 4,

5) tilsidesætter vilkår som nævnt i § 7,

stk. 7, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13,

stk. 1, § 27, stk. 4, § 50, stk. 5, eller en

betingelse eller et vilkår for en tilladelse i henhold til regler

udstedt i medfør af loven eller

6) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i

henhold til § 59 eller i henhold til regler udstedt i medfør af

loven.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

i forbindelse med en behandling, som udføres for offentlige

myndigheder, overtræder § 41, stk. 3, eller § 53 eller

tilsidesætter vilkår som nævnt i § 7, stk. 7,

§ 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1,

§ 27, stk. 4, eller en betingelse eller et vilkår for en

tilladelse i henhold til regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

i forbindelse med en behandling, som er undergivet en anden medlemsstats

lovgivning, undlader at efterkomme Datatilsynets afgørelser efter

§ 59 eller at opfylde Datatilsynets krav efter § 62, stk. 1,

eller hindrer Datatilsynet i at få adgang efter § 62, stk. 3

og 4.

Stk. 4. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan

der fastsættes straf af bøde eller hæfte.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 71. Den, der driver eller er beskæftiget med

virksomhed som nævnt i § 50, stk. 1, nr. 2-5, eller

§ 53, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten hertil,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for

misbrug. I øvrigt finder straffelovens § 79, stk. 3 og 4,

anvendelse.

Kapitel 19

Afsluttende bestemmelser, herunder

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 72. Vedkommende minister kan i særlige tilfælde

fastsætte nærmere regler for behandlinger, som udføres for

den offentlige forvaltning.

§ 73. Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler for bestemte typer af behandlinger, som udføres for private

dataansvarlige, herunder at bestemte typer oplysninger ikke må

behandles.

§ 74. Brancheforeninger eller andre organer, som

repræsenterer andre kategorier af private dataansvarlige, kan i

samarbejde med Datatilsynet udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage

til en korrekt anvendelse af reglerne i denne lov.

§ 75. Justitsministeren kan fastsætte regler, som er

nødvendige for at gennemføre de af Det Europæiske

Fællesskab udstedte beslutninger, som træffes med henblik

på gennemførelse af direktivet om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger, eller regler, som er

nødvendige for at anvende de af Fællesskabet udstedte retsakter

på direktivets område.

§ 76. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, og lov om private

registre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987,

ophæves.

Stk. 3. Registerrådets medlemmer indtræder

som medlemmer af Datarådet, indtil justitsministeren har udnævnt

Datarådets medlemmer.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 160 af 20. april 1979

om forretningsorden for registerrådet m.v. gælder for

Datatilsynets virksomhed, indtil den ophæves eller erstattes af regler

udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 5. Anordning nr. 73 af 5. marts 1979 om, at

forskrifter for registre m.v., der udfærdiges i medfør af loven

om offentlige myndigheders registre, ikke indføres i Lovtidende,

ophæves.

Stk. 6. Klage- eller tilsynssager, der er oprettet

før den 24. oktober 1998, færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler. Datatilsynet udøver den kompetence, som efter

disse regler tilkommer Registertilsynet.

Stk. 7. Datatilsynet udfører i øvrigt de

opgaver, som efter lovgivningen udføres af Registertilsynet.

§ 77. For behandlinger, der foretages for private, og som er

iværksat før den 24. oktober 1998, skal reglerne i kapitel 13

være opfyldt senest den 1. oktober 2000.

Stk. 2. For behandlinger, der foretages for offentlige

myndigheder, og som er iværksat før den 24. oktober 1998, skal

reglerne i kapitel 12 og 14 være opfyldt senest den 1. april 2001.

Stk. 3. Behandlinger, der er iværksat før

den 24. oktober 1998, kan fortsætte uden tilladelse i 16 uger efter

lovens ikrafttræden, hvis der skal indhentes tilladelse hertil efter

reglerne i lovens afsnit II eller bestemmelsen i stk. 7.

Stk. 4. Behandlinger, der er iværksat den 24.

oktober 1998 eller senere, men inden lovens ikrafttræden, kan

fortsætte uden forudgående anmeldelse, udtalelse eller tilladelse

i 16 uger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Der skal senest 16 uger efter lovens

ikrafttræden foretages anmeldelse efter bestemmelsen i § 53.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om,

at den i stk. 1 og 2 nævnte frist forlænges.

Stk. 7. Tilsynsmyndigheden kan i ganske særlige

tilfælde efter ansøgning bestemme, at behandlinger, der er

iværksat før lovens ikrafttræden, kan fortsætte

uanset behandlingsreglerne i afsnit II.

§ 78. Behandlinger, som før lovens ikrafttræden

er anmeldt efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om private registre m.v., kan

fortsætte efter de hidtil gældende regler indtil den 1. oktober

2001. Datatilsynet udøver den kompetence, som efter disse regler

tilkommer Registertilsynet.

Stk. 2. Behandlinger som nævnt i stk. 1 skal

overholde lovens § 5 og §§ 41 og 42. For disse behandlinger kan den

registrerede kræve berigtigelse, sletning eller blokering af

oplysninger, der er urigtige eller vildledende, eller som opbevares på

en måde, der er uforenelig med de legitime formål, som den

dataansvarlige forfølger. Datatilsynet fører tilsyn efter

reglerne i lovens kapitel 16.

§ 79. Et samtykke, som er givet i overensstemmelse med de

hidtil gældende regler, gælder for behandlinger, der foretages

efter lovens ikrafttræden, såfremt samtykket opfylder kravene i

denne lovs § 3, nr. 8, sammenholdt med § 6, nr. 1, § 7,

stk. 2, nr. 1, § 8, stk. 2-5, § 11, stk. 2, nr. 2, eller

stk. 3, eller § 27, stk. 3, nr. 1.

§ 80. I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i

forvaltningen, som senest ændret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om

offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med fortegnelser som

nævnt i stk. 2, der ikke er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.«

§ 81. I lov nr. 430 af 1. juni 1994 om massemediers

informationsdatabaser foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1 og 3, og § 6,

stk. 1, ændres »Registertilsynet« til: »Datatilsynet«.

2. Som ny § 11 a indsættes

følgende bestemmelse:

»§ 11 a. Der skal træffes de fornødne

sikkerhedsforanstaltninger mod, at informationer i offentligt

tilgængelige informationsdatabaser ændres af uvedkommende.«

3. § 16, stk. 1, nr. 1, affattes på følgende

måde:

»1) overtræder § 4, § 5, § 7, § 8, stk. 1, § 9, nr. 2 og 3, § 11,

stk. 1 og 3, eller § 11 a.«

4. § 17 affattes således:

Ȥ 17. Et massemedie skal erstatte skade, der er forvoldt ved

behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det

godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved

den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med

behandling af oplysninger. Lovgivningens almindelige erstatningsregler finder

i øvrigt anvendelse.

Stk. 2. Lovgivningens almindelige regler om straf finder

anvendelse på sager omfattet af denne lov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 82. I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

622 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr.

1019 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 50 d, stk. 1, indsættes i stedet for

»Registertilsynet«: »Domstolsstyrelsen«.

2. § 50 d, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med

tinglysningsregistrene. Domstolsstyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere

regler om dette tilsyn efter forhandling med Domstolsstyrelsen.«

§ 83. Loven gælder ikke for Færøerne, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes

behandling af oplysninger med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger. Loven gælder heller ikke for

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

1) Loven

gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af

24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (EF-Tidende 1995 L 281, side 31 ff.).