Databeskyttelsesloven § 22

Bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

1) statens sikkerhed,

2) forsvaret,

3) den offentlige sikkerhed,

4) forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,

5) andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Den Europæiske Unions eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed,

6) beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager,

7) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,

8) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i nr. 1-5 og 7,

9) beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder og

10) håndhævelse af civilretlige krav.

Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til

Stk. 3. Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4. Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.

Stk. 5. Databeskyttelsesforordningens artikel 15, 16, 18 og 21 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed.

Stk. 6. Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.

§ 22 fastlægger en vigtig undtagelse fra databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysning, indsigt og underretning til den registrerede. Paragraffen åbner op for, at disse rettigheder kan tilsidesættes, hvis der foreligger afgørende hensyn til private interesser, herunder beskyttelse af den registreredes egen person. Det betyder, at dataansvarlige i visse situationer kan vælge ikke at videregive eller underrette om oplysninger, når det vurderes, at den registreredes interesse i at få adgang til oplysningerne må vige for mere væsentlige private hensyn. Paragraffen anføres sammen med en række offentlige og samfundsmæssige hensyn i stk. 1-10, som ligeledes kan begrunde indsigtens begrænsning. Denne balanceakt mellem gennemsigtighed og beskyttelse af andre væsentlige interesser er afgørende i praksis, for eksempel i sager der involverer følsomme oplysninger, hensyn til andre personer eller sikkerhedsrelaterede forhold. Paragraffen sikrer, at databeskyttelsesretten ikke bliver en uhensigtsmæssig barriere for væsentlige private eller samfundsmæssige interesser, samtidig med at den placerer en klar pligt på dataansvarlige til at foretage en omhyggelig interesseafvejning.

Eksempler

• Afslag på indsigt pga. risiko for selvskade

  En patient under psykiatrisk behandling beder om indsigt i følsomme journaloplysninger. For at beskytte patientens psykiske helbred kan dataansvarlige nægte indsigt, hvis frigivelse frygtes at forværre patientens tilstand.

• Undladelse af underretning ved interne arbejdsanliggender

  En arbejdsgiver har oplysninger om en medarbejders mistanke om forseelser. Underretning af medarbejderen kan undlades, hvis dette vil skade igangværende interne undersøgelser eller den ansatte selv.

• Begrænsning grundet tredjemands fortrolighed

  Et privatregister indeholder oplysninger, der vedrører flere personer. Udlevering til den registrerede kan undlades, hvis det krænker andres væsentlige private interesser.

• § 13 - Databeskyttelsesforordningens artikel 13

  Regulerer pligt til information ved indsamling af personoplysninger, som § 22 kan undtage fra.

• § 15 - Databeskyttelsesforordningens artikel 15

  Regulerer retten til indsigt i personoplysninger, hvor § 22 fastlægger undtagelser.

• § 34 - Databeskyttelsesforordningens artikel 34

  Om underretning ved brud på persondatasikkerheden, gælder undtagelser jf. § 22.