Dagtilbudsloven § 44b

Lovtekst – § 44b

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 2 af 7.1.2020

Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, skal integreres i børnefællesskabet i daginstitutionen. Det obligatoriske læringstilbud skal tilrettelægges i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav, som daginstitutionen er omfattet af efter afsnit II.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der som led i det obligatoriske læringstilbud på et tidligt tidspunkt efter optagelsen iværksættes målrettede forløb for børnene med henblik på at styrke børnenes dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed og introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at begge barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i målrettede forløb, der inspirerer og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed og introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 44b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel