Byggeloven § 25F
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1185 af 19.10.2010
Erhvervs- og Byggestyrelsen indsamler, kontrollerer og organiserer oplysninger fra eftersynene, jf. § 25 E.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne indsender oplysninger om eftersyn efter § 25 E og skadesudbedring efter § 25 B, stk. 2, til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Stk. 3. Forsikringsselskaberne indbetaler et gebyr til dækning af Erhvervs- og Byggestyrelsens udgifter til bearbejdning af oplysninger om eftersyn og kontrol i medfør af de i stk. 4 fastsatte regler.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forsikringsselskabernes oplysningspligt og indbetalingspligt efter stk. 2 og 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om Erhvervs- og Byggestyrelsens indsamling, kontrol og organisering af oplysningerne efter stk. 1 og om Erhvervs- og Byggestyrelsens bearbejdning og offentliggørelse af oplysningerne fra eftersynene.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af dækningsberettigede byggeskader. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvorpå der efterfølgende er konstateret en dækningsberettiget byggeskade. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 25F". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 25F". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.