Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-, Bolig- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder § 9
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 432 af 30.4.2024
Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, ydes for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 eller § 9 c, stk. 3, eller mindreårige uledsagede omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som er cpr-registreret i kommunen. Ved uledsaget forstås mindreårige, der er ankommet til Danmark uden en forældremyndighedsindehaver. Mindreårige, der er ankommet med anden familie, der ikke har forældremyndigheden, indgår i opgørelsen som uledsagede. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede fylder 18 år, eller en af den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet.
Stk. 2. Der ydes ikke grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 4, eller refusion efter integrationslovens § 45, stk. 5, samtidig med tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8.
Stk. 3. Tilskuddet ydes til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens § 4.
Stk. 4. Tilskuddet ydes for den første måned af integrationsindsatsen for mindreårige uledsagede flygtninge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af integrationsindsatsen for mindreårige uledsagede flygtninge, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales tilskuddet kun for den foregående måned.
Stk. 5. Hvis den mindreårige uledsagede flygtning flytter til en anden kommune, ydes tilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 4.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 9". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 9". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.