Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner § 21

Lovtekst – § 21

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1364 af 30.11.2023

Driftsherren opkræver betaling for ophold i de sikrede døgninstitutioner, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den aftalte betaling efter § 18, stk. 3, opkræves løbende hos den enkelte kommune, når anbringelse på den sikrede døgninstitution, herunder pladser på særligt sikrede afdelinger, sker på baggrund af børne- og ungeudvalgets afgørelse efter § 62, stk. 1, og § 63, stk. 1, i barnets lov eller på baggrund af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter §§ 16 og 17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 3. Den aftalte betaling efter § 18, stk. 3, opkræves løbende hos Udlændingestyrelsen, når anbringelse på den sikrede døgninstitution, herunder pladser på særligt sikrede afdelinger, sker på baggrund af børne- og ungeudvalgets afgørelse efter §§ 62 n og 62 o i udlændingeloven.

Stk. 4. Taksten efter § 19 (kriminalpræventiv takst) opkræves løbende hos den enkelte kommune.

Stk. 5. Den objektive finansieringsandel efter § 20 opkræves senest inden udgangen af 1. kvartal i driftsåret. Et eventuelt over- eller underskud på den objektive finansiering i forhold til det endelige regnskab indregnes i beregningsgrundlaget for efterfølgende år, jf. §§ 3-7.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 21". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel