Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 15

Lovtekst – § 15

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 743 af 16.7.2009

Hvis en person, der er tilmeldt som arbejdssøgende, ikke bekræfter jobsøgningen, jf. § 3, vil personen få en skriftlig påmindelse fra jobcenteret om at bekræfte sin jobsøgning inden for en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist. Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at bekræfte sin jobsøgning. Hvis personen ikke bekræfter sin jobsøgning inden for den nye frist, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb.

Stk. 2. Hvis personen igen inden for 12 måneder efter anden undladelse, jf. stk. 1, 2. pkt., undlader at bekræfte sin jobsøgning, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser.

Stk. 3. Hvis personen er omfattet af et midlertidigt forhold, der kan have betydning for den lediges mulighed for at blive henvist til et arbejde, eller blive indkaldt til jobsamtaler m.v. (periodisk forhold) den dag, bekræftelsen senest skulle finde sted, skal bekræftelsen foretages senest 7 dage efter det periodiske forholds ophør. De i 1. punktum omtalte periodiske forhold er: Sygdom, ferie, 14 dages barsel (fædrebarsel), fritagelse for rådighed efter § 33, borgerligt ombud og midlertidigt arbejde under 14 dage.

Stk. 4. Beregning af fristen efter stk. 1 og 3, påbegyndes fra og med dagen efter

Stk. 5. Perioder, hvor personen ikke er tilmeldt som arbejdssøgende, afbryder ikke optællingen af de 12 måneder. Skift mellem tilmeldekategorier, jf. § 2, stk. 3, afbryder optællingen.

Stk. 6. Hvis fristen for at bekræfte jobsøgning i henhold til § 3 eller 15, stk. 1, falder i perioderne fra og med juleaftensdag til og med nytårsdag eller fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag udskydes fristen med 7 dage.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 15". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel