Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland § 16

Lovtekst – § 16 Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1369 af 30.11.2023

Modtagelseskommunen afholder over for tilbuddet udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren.

Stk. 2. Afgørelseskommunen afholder endeligt udgifter til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren i overensstemmelse med aftalen efter § 7 og handleplanen efter § 8. Udgifterne opgøres og opkræves af modtagelseskommunen.

Stk. 3. Udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren opgøres efter reglerne i lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.

Stk. 4. Afgørelseskommunen er forpligtet til at betale for en ændret indsats, som modtagelseskommunen har truffet afgørelse om efter § 13, stk. 3.

Stk. 5. Afgørelseskommunen er forpligtet til at betale for en ændret indsats, som modtagelseskommunen har truffet midlertidig afgørelse om efter § 14.

Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 16". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel