Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 98b
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 742 af 16.7.2009
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,
2) være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder eller
3) modtage introduktionsydelse efter integrationsloven og have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 4. Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet,efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 98b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 98b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.