Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21a

Lovtekst – § 21a

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 742 af 16.7.2009

Modtager jobcenteret meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal jobcenteret straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for 1 uge fra jobcenterets modtagelse af meddelelsen.

Stk. 2. Modtager kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.

Stk. 3. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1 og 2, sørge for, at de pågældende personer får et tilbud efter kapitel 10-12.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 21a". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel