Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 117b

Lovtekst – § 117b

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 742 af 16.7.2009

Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter §§ 81a og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.200 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog § 122 b.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 117b". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel