Barnets lov § 100

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.

1) Muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge.

2) Forberedelse af eventuel støttende indsats til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 32.

3) Kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 47 eller 67 i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 46.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse.

Stk. 3. En hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til følgende:

Stk. 4. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67.

Stk. 5. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere barnets plan, jf. § 91, ungeplanen, jf. § 108, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse nås.

§ 100 pålægger kommunalbestyrelsen en central rolle i beslutningen om hjemgivelse af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. Paragraffen fastslår, at der skal træffes en konkret afgørelse om hjemgivelse og fastlæggelse af en hjemgivelsesperiode, som kan vare op til 6 måneder, med mindre særlige forhold gør det muligt helt at undlade en sådan periode. Paragraffen understreger, at hjemgivelsen skal vurderes ud fra, om den er til barnets eller den unges bedste, hvilket er et centralt princip i barnets lov og i den sociale lovgivning generelt. Praktisk betyder det, at kommunalbestyrelsen skal lave en grundig sagsbehandling og dokumentere beslutningen, ofte på baggrund af børnefaglige undersøgelser og opfølgningsplaner, fx revision af barnets plan. En hjemgivelsesperiode spiller en vigtig rolle i at sikre en skånsom overgang, forebygge tilbagefald til anbringelse og understøtte stabilitet i barnets liv. Ankestyrelsens principafgørelser understøtter behovet for grundig vurdering af barnets tarv og understøtter kontinuitet. Paragraffens åbning for helt at undlade hjemgivelsesperiode i særlige tilfælde afspejler lovgivers forsøg på fleksibilitet, men risikerer uklarhed i praksis om, hvornår det er forsvarligt at springe denne fase over. Herved opstår et dilemma mellem effektivitet og retssikkerhed, som kunne løses ved mere præcise kriterier for undtagelser i fremtidige regler. Det er samtidig centralt, at kommunalbestyrelsen sikrer løbende opfølgning og inddragelse af barnets og familiens perspektiv i beslutningsprocessen, jf. § 95 og § 96, hvilket bakkes op af øvrige bestemmelser og principafgørelser. Hjemgivelse efter § 100 interagerer ofte med pligterne i §§ 91 og 92 ved planlægning og revision af barnets plan, hvilket sikrer, at hjemgivelse ikke er en pludselig beslutning, men veletableret via faglig vurdering. Endvidere viser praksis, at kommunalbestyrelser både bør og skal tage udgangspunkt i barnets bedste, men lovens brede formuleringer kan give plads til subjektive fortolkninger. Derfor er det vigtigt, at kommunerne forvalter bestemmelsen med både faglighed og dokumentation, for at undgå utilsigtet risiko for barnets trivsel efter hjemgivelse.

Eksempler

• Planlagt hjemgivelse med hjemgivelsesperiode

  Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at hjemgive en 12-årig pige efter flere års anbringelse og fastlægger en hjemgivelsesperiode på 6 måneder, hvor familien modtager støtte for at sikre en stabil overgang.

• Hjemgivelse uden hjemgivelsesperiode i akutte situationer

  I en haste-sag vurderer kommunalbestyrelsen, at en umiddelbar hjemgivelse uden hjemgivelsesperiode er til barnets bedste, fordi barnet har etableret reel tilknytning til familien, og en forlenget periode kunne skabe unødvendig usikkerhed.

• Revurdering efter hjemgivelse med barnets plan

  Forud for hjemgivelse reviderer kommunalbestyrelsen barnets plan for at beskrive støttebehov og sikre kontinuitet og opfølgning efter hjemgivelse i overensstemmelse med §§ 91-92.

• •At hjemgivelse altid skal følges af en hjemgivelsesperiode på 6 måneder, hvor loven tillader undtagelser i særlige tilfælde.
• •At hjemgivelse betyder, at alle støtteforanstaltninger ophører, mens loven forudsætter fortsat opfølgning og støtte, hvis nødvendigt.
• •At hjemgivelse betyder automatisk, at barnet eller den unge kan vende tilbage til et tidligere truende miljø uden yderligere vurdering.