Barnets lov § 72

Børne- og ungeudvalget kan på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. § 70, stk. 1, på et møde indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.

Stk. 2. Børne- og ungeudvalget skal inden afgivelse af indstilling efter stk. 1 give barnet eller den unge, barnets eller den unges forældre, forældremyndighedsindehaver eller eventuelle plejeforældre og disse parters eventuelle advokater og bisiddere lejlighed til at udtale sig. Plejeforældre anses alene som parter i sagen, hvis de søger om adoption af barnet eller den unge.

Stk. 3. En indstilling efter stk. 1 kan kun vedtages, hvis mindst 4 af udvalgets 5 medlemmer stemmer for indstillingen. Indstillingen skal være skriftlig og begrundet, og den skal meddeles sagens parter, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen. Er dommeren ikke enig i indstillingen, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om indstillingen skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse. Hvis indstillingen ikke vedtages, gives skriftlig meddelelse herom til sagens parter, jf. stk. 2, og kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal begrundes, og den skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse.

§ 72 giver børne- og ungeudvalget beføjelse til at indstille til Ankestyrelsen, at et barn eller en ung adopteres efter adoptionsloven, baseret på en indstilling fra kommunalbestyrelsen. Dette sker typisk i sager, hvor barnets eller den unges tarv vurderes bedre tjent med adoption, også i situationer uden forældres samtykke. Proceduren sikrer en faglig vurdering og en administrativ sikring gennem Ankestyrelsen, som træffer den endelige beslutning. § 72 er central i sager om adoption uden samtykke og afspejler statens rolle som en sidste instans, der skal sikre barnets tarv ud over forældreautoritetens vilje. Lovens klare henvisning til adoptionslovens bestemmelser understøtter integrationen i et specialiseret regelværk. Dog kan det bemærkes, at det administrative niveau, hvor et udvalg indstiller, og en anden myndighed afgør, kan skabe kompleksitet og ventetid for barnet og familien. Praktisk bidrager paragraffen til juridisk klarhed om sagsgangen, men den administrative deling kan opleves som bureaukratisk og følelsesmæssigt udfordrende for parterne. Sektionens relation til tidligere principafgørelser fremhæver betydningen af transparente og velbegrundede beslutninger i adoptionssager.

Eksempler

• Indstilling om adoption uden samtykke

  Kommunalbestyrelsen udarbejder en indstilling om at adoptere et barn uden samtykke, som børne- og ungeudvalget drøfter og sender til Ankestyrelsen til endelig afgørelse.

• Sager med modstående forældresamtykke

  I tilfælde hvor forældrene ikke ønsker adoption, kan børne- og ungeudvalget på kommunalbestyrelsens indstilling forelægge sagen for Ankestyrelsen, som træffer afgørelse med fokus på barnets tarv.

• Ankestyrelsens rolle i adoptionssager

  Ankestyrelsen træffer beslutningen om adoption efter modtagelse af indstilling fra børne- og ungeudvalget, hvilket sikrer en professionel og uvildig vurdering.

• •At børne- og ungeudvalget træffer den endelige beslutning om adoption, hvor det alene indstiller til Ankestyrelsen.
• •At forældres samtykke altid er påkrævet for adoption, selvom loven åbner for indgreb uden samtykke i særlige tilfælde.
• •At indstillingen automatisk fører til adoption uden videre vurdering fra Ankestyrelsens side.