Barnets lov § 69

Kommunalbestyrelsen skal i følgende situationer overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække:

1) Ved anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47 eller 49.

2) Ved fortsat anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 50.

3) Ved permanent anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 67.

4) Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Når en forælder til et barn eller en ung, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie.

§ 69 fastlægger en central forpligtelse for kommunalbestyrelsen til grundigt at overveje adoption som en løsning for børn og unge, der forventes at være anbragt uden for hjemmet i lang tid. Hensigten er at sikre stabilitet og kontinuitet i barnets opvækst ved at skabe en varig familieforankring, når en midlertidig anbringelse ikke synes tilstrækkelig eller realistisk på længere sigt. Paragraffen dækker både situationer ved ny anbringelse og ved fortsat anbringelse samt permanent anbringelse. Selv om lovteksten foreskriver denne overvejelse, kan praksis ofte rammes ind af ressourcemæssige, juridiske og familiemæssige hensyn, hvor respekt for barnets rettigheder og best interests skal afbalanceres. Det bemærkes, at § 69 ikke bestemmer automatisk adoption, men en obligatorisk vurdering. Denne vurdering bør i praksis inddrage barnets, familiens og plejefamiliens perspektiv og kan afklare, om adoption faktisk vil udvikle barnets trivsel bedst muligt. Ankestyrelsens praksis understreger, at barnets holdning og netværksrelationer skal tages alvorligt, og adoption må ikke ske for tidligt eller uden fuld afvejning. Sammenhængen med bl.a. §§ 67, 68 og 70 i barnets lov, som omhandler permanent anbringelse og adoption uden samtykke, gør paragraffen til en slags indgang til mere indgribende foranstaltninger. Dog er det indlysende, at kommunalbestyrelsens rolle kan virke ambivalent; den skal både varetage barnets tarv og samtidig navigere mellem myndighedsansvar og familiens retssikkerhed. En klarere betoning af barnets perspektiv og mere konkrete vejledninger i lovteksten kunne reducere risikoen for, at adoption kun bliver et fjernt alternativ eller anvendes inkonsekvent. Endelig bør loven tydeligere afdække balancen mellem stabilitet og barnets ret til biologisk tilknytning, som er et skæringspunkt i praksis. § 69 fungerer som en påmindelse om, at det sociale system ikke må overse den langsigtede dimension i anbringelsessager, men formuleringen kunne med fordel moderniseres for større klarhed og operativ anvendelighed.

Eksempler

• Langvarig plejefamilieanbringelse med overvejelse om adoption

  Kommunalbestyrelsen har anbragt et barn uden for hjemmet i en plejefamilie, hvor barnet har opnået tæt tilknytning. Efter 3 år foretager kommunen en vurdering efter § 69 for at undersøge, om adoption kan bidrage til mere stabilitet og tryghed i barnets opvækst.

• Vurdering ved fortsat anbringelse efter et år

  I tilfælde hvor et barn har været anbragt i længere tid, for eksempel over et år, vurderer kommunalbestyrelsen, om adoption kan være relevant i lys af barnets behov for kontinuitet, jf. §§ 50 og 69, også når forældrene endnu ikke har fraskrevet sig omsorgen.

• Kommunens indstilling ved adoption uden samtykke

  Når adoption skal overvejes uden forældres samtykke, indgår vurderingen af stabilitet og kontinuitet i kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget, i overensstemmelse med § 69 og relaterede regler i §§ 70-72.

• •At § 69 pålægger kommunen at gennemføre adoption - i virkeligheden er der tale om en pligt til at overveje adoption, ikke en automatisk beslutning.
• •At adoption erstatter forældremyndighed straks - § 69 fordrer kun vurdering af, om adoption kan være bedst for kontinuitet og stabilitet, hvilket ofte sker efter flere år og sideløbende med andre støttetiltag.
• •At barnets perspektiv ikke er væsentligt - loven lægger vægt på barnets og den unges individuelle behov og holdning, hvilket ofte overses i praksis.