Barnets lov § 41

Børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Stk. 2. Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Stk. 3. Den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling efter stk. 1 og 2 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe.

Stk. 4. Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

§ 41 åbner mulighed for, at børn og unge fra 12 år kan opsøge og modtage behandling hos psykologer eller psykoterapeuter i civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Dette gælder særligt, når barnet er påvirket af forældres misbrugsproblemer, psykisk sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelser eller oplevelser af fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Hensigten er at sikre en lav tærskel for hjælp til børn udsat for svære sociale og familierelaterede problemer og dermed undgå, at forældrekontrol forhindrer nødvendig behandling. Samtidig stilles krav om faglige kompetencer, således at behandlere i civilsamfundet skal kunne dokumentere nødvendig uddannelse og erfaring. Denne bestemmelse viser en velment balance mellem barnets ret til hjælp og forældrenes ret til bestemmelse, men den kan skabe sagsbehandlingsmæssige og organisatoriske udfordringer for kommunerne og civilsamfundet. Relateret lovgivning sikrer, at behandlingen bør have en faglig forsvarlig karakter, men pres fra socialforvaltninger kan forekomme. Ankestyrelsens principafgørelser sætter eksempelvis fokus på, at støtte skal bygge på konkrete behov og vurderinger uden unødvendige administrative barrierer. På den anden side kan lovens komplekse formuleringer og samspillet mellem offentlige og private tilbud skabe uklarhed om rettigheders fulde rækkevidde og praksis, hvilket kan volde udfordringer både for barn og for myndigheder.

Eksempler

• Psykologbehandling uden forældresamtykke

  En ung pige på 13 år, der oplever psykisk vold i hjemmet, kan via en civilsamfundsorganisation starte psykologbehandling uden at skulle indhente forældrenes samtykke.

• Faglig kompetencekrav i civilsamfundet

  En frivillig organisation tilbyder samtalebehandling til børn som følge af forældres misbrug. Organisationen skal dokumentere, at deres behandlere har relevant uddannelse, jf. § 41, stk. 3.

• Behandling efter samlivsophævelse

  En 15-årig dreng, der kæmper efter en konfliktfyldt skilsmisse, kan modtage psykoterapeutisk hjælp gennem en civilsamfundsorganisation uden forældremyndighedens godkendelse.

• •§ 41 giver automatiseret ret til psykologbehandling uden samtykke, uden krav om faglig vurdering.
• •Behandling efter § 41 kan kun foregå i offentligt regi og ikke i civilsamfundet.
• •Alle børn over 12 år kan uanset forhold altid opsøge behandling uden at informere forældrene.