Barnets lov § 183

Billedgenerering afventer: Illustration of an official document with a calendar marking two years, symbolizing time limit on government mandates in the danish context, with a formal office background.

Kort sagt

Paragraf 183 fastlægger den maksimale varighed af et pålæg udstedt af Social- og Boligstyrelsen i henhold til §§ 180 og 181, som vedrører pålæg til kommuner eller regioner om at etablere, videreføre eller samle sociale tilbud til børn og unge.

Lovtekst – § 183 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Social- og Boligstyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse om pålæg efter §§ 180 eller 181 en frist for, hvor længe pålægget skal gælde. Et pålæg kan højst gælde i 2 år. Social- og Boligstyrelsen kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget.

Praktisk betydning

Paragraf 183 fastlægger den maksimale varighed af et pålæg udstedt af Social- og Boligstyrelsen i henhold til §§ 180 og 181, som vedrører pålæg til kommuner eller regioner om at etablere, videreføre eller samle sociale tilbud til børn og unge. Den fastsætter en øvre grænse på to år for den periode, hvor et sådant pålæg kan være gældende, men giver også mulighed for, at Styrelsen kan forlænge denne periode inden fristens udløb. Formålet er at sikre, at pålæg ikke står åbne i en uendelighed, men kan tilpasses den konkrete situation og nødvendige justeringer. I praksis giver denne bestemmelse staten en direkte kontrolmulighed over kommunale eller regionale tilbud på det mest specialiserede sociale område, hvilket kan rejse spørgsmål om balancen mellem lokal selvbestemmelse og central styring. Den praktiske effekt er, at kommuner og regioner har en fast deadline for at sikre opfyldelse af pålæg, samtidig med at Styrelsen bevarer fleksibilitet til at forlænge indsatsen, hvis forholdene gør det nødvendigt. Lovændringer som introduceret i §§ 180-185 og bekendtgørelser om refusion og drift understøtter denne styringslogik, men afgørelser om drifts- og etableringspålæg kan ikke påklages, hvilket potentielt kan begrænse den administrative klagemulighed for berørte parter.

Eksempler

  • Etablering af nyt specialiseret tilbud

    Social- og Boligstyrelsen pålægger en kommune at etablere et tilbud for børn med særlige behov og fastsætter en 2-årig frist for etablering. Kommunen arbejder målrettet for at opfylde kravene inden for fristen, men Styrelsen forlanger en forlængelse på grund af uforudsete udfordringer.

  • Sammenlægning af små tilbud

    Styrelsen vurderer, at flere små, ikke-bæredygtige tilbud skal samles til ét. Pålægget gælder i 2 år, men på grund af kompleksiteten etableres løbende dialog om behovet for forlængelse, som Styrelsen kan beslutte at give.

  • Fornyelse af driftsaftale efter opsigelse

    En privat leverandør opsiger sin driftsaftale om støtte til udsatte børn. Styrelsen pålægger kommunen at videreføre aftalen midlertidigt i op til 2 år, med mulighed for fornyelse, for at sikre tilbuddet ikke ophører pludseligt.

Almindelige misforståelser
  • Et pålæg kan gælde ubegrænset tid – paragrafen fastlægger en maksimumsfrist på 2 år.
  • Kommunen kan klage over pålæg om drift – men § 184 gør klart, at sådanne afgørelser ikke kan påklages.
  • Social- og Boligstyrelsens beslutning om forlængelse sker automatisk – afgørelsen kan træffes efter en konkret vurdering.
Almindelige spørgsmål

Hvor lang tid kan et pålæg efter §§ 180 eller 181 maksimalt gælde?

Ifølge § 183 gælder et pålæg maksimalt i 2 år, medmindre Social- og Boligstyrelsen inden fristens udløb beslutter at forlænge det.

Kan kommuner klage over et pålæg efter §§ 180 eller 181?

Nej, afgørelser om driftspålæg efter § 184 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, hvilket begrænser klagemulighederne.

Hvad sker der, hvis et pålæg ikke er fulgt inden for den givne frist?

Social- og Boligstyrelsen kan vælge at forny pålægget, og i praksis vil styrelsen føre opfølgende kontrol for at sikre opfyldelse af pålægget inden for rammerne.

Er der en risiko for, at staten overstyrer kommunernes selvbestemmelse med sådanne pålæg?

Ja, §§ 180-185 giver staten mulighed for at pålægge kommuner og regioner at drive eller etablere tilbud, hvilket kan blive opfattet som en centraliserende kontrol, der kan udfordre lokal autonomi.

Hvilke typer af tilbud kan pålægges efter §§ 180 og 181?

Det vedrører højt specialiserede sociale tilbud til børn og unge på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor kommunerne skal sikre et passende udbud.

Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til din rådgivning om barnets lov!

Foreslåede spørgsmål
Hvad betyder § 183 i praksis?
Hvordan håndteres forlængelse af pålæg?
Kan et driftspålæg påklages?